At være på Facebook er en afgørende prioritet for virksomhederne, viser en ny undersøgelse fra Ingager, måske knap så overraskende. Men budgettet til at reklamere på det sociale medie har været stigende i år, og samtidig er fokus blevet rettet ensidigt på at konvertere. Det viser Ingagers seneste undersøgelse, Facebook Barometeret.
Det har været et par svære år for virksomheder alle vegne, men mens der har været tomt for mennesker ude i de nedlukkede butikker, så er e-handlen til gengæld blomstret, og deraf også behovet for online markedsføring.
Ingager, der er Europas største bureau inden for Facebook-marketing, har i den anledning foretaget en undersøgelse blandt 100 virksomheder på tværs af hele Europa, hvor de har adspurgt deltagerne om deres forhold til Facebooks platform som marketingsværktøj.
Og resultatet er entydigt, Facebook er kun vokset i omfang som reklamesøjle for virksomhederne under pandemien.
Således udtaler 60 % af de adspurgte i undersøgelsen har svaret, at de har øget deres budget til markedsføring via Facebook i 2021, mens over halvdelen (56 %) har øget deres budget til det samme via Instagram i år.
”Dermed fastholder Facebook sin position som den vigtigste kanal for markedsføring via sociale medier, og der er ingen grund til at denne udvikling skulle stoppe”, lyder det fra Ingagers CMO, Simon Beyer.
”Som bemærket i Facebook-barometeret rapporterer et flertal af virksomheder, at pandemien har øget vigtigheden af digital markedsføring for deres forretning og fremtidige planer.
Resultaterne af Facebook-barometer understreger de tendenser, vi har forudset i løbet af det indeværende år, og som vil fortsætte ind i 2022. LinkedIn og Instagram fortsætter med at vokse i et støt tempo, og begge kanaler er i dag hygiejneplatforme for de fleste brands. Vækst kan også ses med “nykommeren” TikTok, som hurtigt vinder indpas i det sociale medieunivers. Det kommer ikke som en overraskelse, at størstedelen af de adspurgte siger, at de har øget deres digitale marketingbudget i løbet af 2021 som følge af pandemien og forbrugernes opdaterede adfærd”, siger Simon Beyer.
Konvertering er blevet hovedmålet – Instagram og LinkedIn er tordnet frem
Ikke helt overraskende, så er konverteringer stadig det grundlæggende mål for de adspurgte virksomheder. Til forskel fra seneste undersøgelse i 2017, hvor reach var lige så vigtigt som konvertering, så er fokus på at konvertere steget fra 37 til 57 % siden da, når man spørger virksomhederne om, hvad der er det primære mål bag at reklamere via Facebook, mens fokus på reach er raslet ned til under 30 %.
” Da konvertering fortsat er hovedmålet for virksomhedens brug af sociale medier, øges vigtigheden af at kende deres publikum for at forblive relevant – især da den digitale markedsplads er ved at blive overmættet med virksomheder, der forsøger at markedsføre deres varer. Konkurrencen om annoncepladser på sociale medieplatforme vil sandsynligvis fortsætte, hvilket vil belønne dem, der udmærker sig ved annoncering på sociale medier”, fortæller Simon Beyer.
Andre punkter, der er værd at tage med videre fra Ingagers rapport er, at Instagram og LinkedIn er vokset voldsomt i virksomhedernes optik. Siden seneste undersøgelse i 2017 er antallet af virksomheder, der anvender de to sociale medier vokset fra omkring 30 % for begge til henholdsvis næsten 100 % for Instagram samt 82 % for LinkedIn.
Derudover er Pinterest, der blev brugt minimalt i 2017, nu et medie, som cirka hver femte virksomhed anvender, mens de seneste års store succes, TikTok nu bruges af omkring 30 % af virksomhederne i forbindelse med online marketing.