Bevidstheden om miljø og bæredygtighed har vokset sig større over de seneste år – og den er blevet en grundsten i megen dansk forretningsføring. Og sådan bør det også være i sexlegetøjsindustrien.

I hvert fald hvis man spørger Mathilde Mackowski, som står bag det nye, danske brand ohhcean, som nu lancerer verdens første sexlegetøjsserie lavet med ocean-bound plastik.

Mathilde er allerede et kendt ansigt i sexlegetøjsindustrien. Hun er nemlig prisvindende iværksætter og medejer af Sinful, Skandinaviens største online sexlegetøjsvirksomhed.

Ohhcean, Iværksætteri, Sinful, Bizz Up,

Plastikaffald i bølgerne

Idéen om ohhcean blev født, da Mathilde en dag sad ved stranden og beundrede udsigten, og det ellers beroligende øjeblik blev afbrudt af synet af plastikaffald, der lå og skvulpede i bølgerne. Den succesfulde iværksætter følte, at hun i sin position kunne og måtte skabe forandring, og hun indså, hvordan hun kunne blive en del af løsningen.

Plastmaterialer har nemlig i utallige år været kernen i sexlegetøjsindustrien. Men det gamle ordsprog om, at man ikke skal ændre på ting, der fungerer, holder næppe vand i 2022.

Ohhcean er kun starten

For Mathilde Mackowski ramte åbenbaringen lige ind i hjertekulen, og som den passionerede innovator og naturelsker hun er, kunne hun ikke ignorere den. Hun kunne ikke bare læne sig tilbage og vente på, at andre skulle komme i gang. Og sådan lød startskuddet til ohhcean.

“Ohhcean er et projekt, der ligger mit hjerte nært. Hele vores team har arbejdet hårdt i rigtig lang tid for at kunne tilbyde verden er produkt, der kombinerer nydelse med ocean-bound plastik. Det har været en lang proces. Dette er kun begyndelsen, og vi er så glade for at have startet den første bølge med lanceringen af ohhcean”, siger Mathilde Mackowski.

Ambitionen er, at ohhcean vokser sig større over tid. Selvom tiltaget blot et en lille dråbe i det store hav, mener Mathilde Mackowski derfor, at det har potentiale til at sætte gang i dén bevægelse, som skal sikre en mere miljøbevidst produktion af sexlegetøj.

Hvem er Mathilde Mackowski?

Mathilde Mackowski er en af de mest prisvindende iværksættere i Nordeuropa. I 2008 var hun med til at stifte Sinful, som er blevet kåret til “Online Retailer Of The Year” (2021) i Europa, inden for Sexual Wellness-industrien.

Mathilde betragtes i en alder af kun 36 allerede som banebrydende i branchen. Hendes passion for at hjælpe folk med at få mere leg ind i deres sexliv, kombineret med hendes naturlige innovative tilgang, var den nødvendige katalysator for at gøre drømmen om ohhcean-kollektionen til virkelighed.

Om #tide:

#tide er en af verdens førende aktører inden for upcycling og genanvendelse af ocean-bound plastik. De har slået sig sammen med forskere fra Swiss University of Applied Sciences. Sammen har de udviklet en prisvindende metode til at tilpasse genbrugsplasten, så den opfylder fremtidige produkters behov. For at nå målet om renere have har de også bygget et globalt netværk, så de har fuld kontrol over deres forsyningskæde. Den starter med fiskere, der indsamler plastik på en ø, og slutter med de brands, der bruger det bæredygtige materiale. Ved at lukke cirklen for plastproduktion bidrager de – og deres partnere – til renere have og til en cirkulær økonomi, hvilket reducerer brugen af ikke-vedvarende fossile ressourcer.

 

Om ohhcean-kollektionen

ohhcean-kollektionen omfatter tre genopladelige produkter: en Magic Wand, en G-spot Vibrator og en Body Vibrator. De fås i afdæmpede havblå nuancer, de har et moderne design og er bløde at røre ved, når de hjælper dig med at finde dine mest følsomme punkter. Hvert produkt leveres i miljøbevidst emballage.

 

Se kollektionen her: www.sinful.dk/ohhcean