Bloomit nytænker internethandel og er på to år gået fra at have en idé og to testbutikker til at være online retailer med næsten 80 partnere og proof of concept. Nu stiles der mod de internationale markeder.

Tekst: Lise Korsgaard
Foto: Bloomit

Et landsdækkende netværk

På to år er Bloomit gået fra at være en blomsterbutik med en idé og to testbutikker til et landsdækkende netværk af frivillige blomsterhandlere. Kæden er hastigt på vej mod 100 forhandlere og en omsætning på 50 millioner, og der er ingen planer om at sætte farten ned.

Det er nemt

Bloomit spreder glæde og er din leverandør af nærvær – helt simpelt. Her kan du sende blomster og de smukkeste gavekurve til dem du tænker på og har kær, i alle mulige smukke udformninger. Blomster gør alle glade og derfor har Bloomit gjort det nemt for dig at vælge. Du finder nemlig både buketter, gavekurve og æsker til enhver tænkelig anledning eller mærkedag.

Succesen udspringer af, at Bloomit ud fra erfaringer fra egen blomsterforretning har skabt en IT-platform, der gør det muligt for de enkelte blomsterhandlere at drive en sundere forretning og tilmed levere et bedre produkt. Det fortæller Claus Lethenborg, direktør og stifter af Bloomit:

“Vores netværk vokser markant, fordi vores IT-platform giver reelle løsninger til udfordringer, som blomsterforretninger møder til daglig. En udfordring for mange blomsterforretninger er, at de er låst af at skulle købe bestemte blomstersorter. Ved at sælge ud fra størrelse, form og farve får forbrugeren et flottere produkt til prisen, og blomsterhandleren har mindre spild og dermed bedre indtjening. Samtidig er det mere bæredygtigt.”

Bloomit, blomster, nethandel, webshop, Bizz UpFra fysisk blomsterbutik til online handel

Bloomits online forretningsmodel går ud på nytænkning med udgangspunkt i tilgangen hos en fysisk blomsterbutik.

“Vi bryder med den gængse tilgang blandt online blomsterkæder, hvor buketter skal bindes af forudbestemte blomstersorter såsom tre roser og fire aralieblade. I stedet udnytter vi det kæmpestore potentiale i at sælge buketter ud fra forbrugerens ønske om størrelse, form og farve. En lav tæt buket i for eksempel hvide og grønne farver kan laves af mange forskellige blomster,” siger Claus Lethenborg.

Ifølge direktøren får kunderne typisk 30 procent mere for pengene, og fordi blomsterforhandlerne ikke er låst i forhold til at føre et bestemt sortiment, har de bedre vilkår for at tjene penge, forklarer han:

“Med en relativt lille investering har vi vist, at vores teknologi og forretningsmodel holder på det danske marked. Nu handler det om at skabe sorte tal og få konceptet skaleret og ud i verden. Verdensmarkedet er kæmpestort og det er her den helt store vækstrejse begynder. Der er ingen tvivl om, at det at skabe et internationalt brand, med tilstedeværelse i mange lande, og med en omsætning betydeligt større end i dag, er en klar ambition,” siger Claus Lethenborg.

Professionel service og et flot slutprodukt til forbrugerne

Nærvær og professionel service skal fortsat være nøgleord for virksomheden også som international spiller.

“Vores kunder oplever os som lokale fagpersoner, de kan interagere med. Der er kutymer og traditioner for, hvad man gør og ikke gør, eksempelvis til begravelser, og den dialog tager vi os tid til. Vi har kundens behov for øje og rådgiver ud fra det. Den professionelle vejledning og forankringen i blomsterbutikken har bragt os til, hvor vi er i dag, og det giver tilfredse kunder,” fortæller Claus Lethenborg.

 

Håndværk og traditioner

Bloomit har i dag et landsdækkende netværk af frivillige blomsterbutikker, og med rødder tilbage til 1979. er vi dybt forankret i blomsterdekoratørens håndværk og traditioner.

Læs mere på: www.bloomit.dk