Fællesskab og jordforbindelse. Sexet selleri og knæhøj karse. Bizz Up har taget temperaturen på verden om 10 år set med Aarstidernes briller.

’Fællesskab’ står bøjet i neon, hvis man kaster blikket ned i krystalkuglen hos Aarstiderne, der siden 1999 har været leverandør af frugt-og grøntsagskasser i stakkevis til danskere med hang til økologi og ordentlige råvarer

Spørger man Svend Daverkosen, Landbrugs- og Miljøchef hos Aarstiderne, gror fællesskabet i fremtidens altankasse. Han siger: ”Tendensen i samfundet går i retning af, at vi vil have jordforbindelsen og fællesskabet omkring klimaet og måltiderne tilbage både i hjemmene, hvor bølgen har været i gang længe, men også på arbejdspladserne, hvor vi i øjeblikket oplever stor vækst.”

Fedt fællesskab i familien

Kigger vi indenfor i de danske hjem, er fællesskabet omkring måltiderne for længst på vej tilbage. Svend siger: ”Vi oplever stigende interesse for at være fælles om at tilberede maden – ikke at planlægge og handle ind, men at lave maden og nyde den sammen. Vi møder folk, der fortæller, at dét at få en kasse fra Aarstiderne ind af døren er som at få en julegave. Hele familien involveres i det fælles projekt til forskel for, hvis én person flere dage forinden har udtænkt en madplan og gjort indkøbene. Dér er løsningen givet på forhånd af den ene person, og det kan være svært at få de øvrige familiemedlemmer til at deltage i en travl hverdag, hvor vi hele tiden skal være ’på’ og tilgængelige alle mulige steder.”

En varm kartoffel i erhvervslivet

I erhvervslivet er Aarstiderne også et hit. Ordentlige fødevarer og klimaet er der fokus på både eksternt og internt: ”Vi lever i en verden, hvor dét at opføre sig fornuftigt med CSR rapporter, klimaprofiler og bæredygtighed betyder mere og mere. Det har virksomhederne arbejdet med i flere år, men nu er næste dimension på vej,” siger Svend og uddyber: ”der er opmærksomhed på, hvilke værdier vi bærer videre i det samvær, vi befinder os i, imens vi prøver at gøre det godt udadtil. Det kan være ift. frokostordningen, hvor det ikke nytter at tænke på reduktion af emballage eller andre miljøvenlige tiltag udadtil, hvis man ikke serverer ordentlig mad for sine ansatte. Maden kan ligefrem være et konkurrenceparameter i forhold til at holde på medarbejderne og knytte dem til virksomheden.”
Svend lægger dog ikke skjul på, at en omstilling kan være en svær proces, hvorfor Aarstiderne står til rådighed med både varer og viden: ”Det kan være alt fra indretning af køkkenet til uddannelse af personalet, hvor vi står stærkt. Så er der selvfølgelig alle dem, der klarer det hele selv, men konklusionen er, at B2B delen har fået godt fat.”

Klimaklichéer, nej tak

Samlet set peger udviklingen i retning af, at både private og virksomheder i endnu større udstrækning ønsker at være klimavenlige med stærkt fokus på lokale fødevarer. Han siger: ”Jeg tror, at vi vil se en stigende lyst til at tage medansvar fremfor at være afkoblet vores fødevarer, som vi ser det i dag. Opmærksomheden flytter sig hele tiden, og det går hurtigt. Et konkret eksempel er, at vi sælger ekstremt mange veganske måltidskasser, hvilket vi ikke havde troet, at vi ville opleve før om 4-5 år. Han tilføjer: ”Vi kan mærke, at folk går mere målrettet til værks. De gider ikke høre på klimasnak, hvis det ikke er noget, de kan gøre noget ved. Til gengæld vil de rigtig gerne bidrage til fællesskabet, hvis de ved, at de gør en reel forskel.”

Mad med mening

Hjemme hos Aartiderne arbejdes der også målrettet på at styrke fællesskabet: ”Vi vil gerne i kontakt med vores kunder for at give dem gode oplevelser med at handle hos os. Derfor er vi hvert år vært ved 200 landkøkkener, hvor nye kunder kan komme og se, smage og ikke mindst få vejledning i at bruge de råvarer, de får ind af døren. Udover den konkrete kasse, som de har bestilt, vil vi gerne give indsigt i, hvad Aarstiderne er for en størrelse og hvilke værdier, vi står for – at der er en mening med det, vi gør. Landkøkkenerne har vist sig at være den bedste måde for os at skabe tilknytning til kunderne og gøre vejen kortere fra jord til bord.”

Jordforbindelse og sexet selleri

Tilbage til krystalkuglen. Jordforbindelse er et ord, Svend gentagende gange har hæftet på Aarstiderne og ser som en stærk faktor i fremtiden: ”Det kan blive utroligt banalt. Når man har en altan, har man per automatik også en altankasse. I den dyrker man ikke kun blomster, men også en del af sin mad. F.eks. kan frisk koriander i altankassen betyde, at man kommer til at spise selleri i mængder, som man aldrig havde troet ville ske. Og vigtigst, så kommer man til at synes, at det er helt naturligt og bragendes spændende – imens man gør det.”
Men hvorfor lige selleri?, tænker jeg, imens Svend fortsætter: ”Vi har glemt at spise selleri i Danmark. I stedet spiser vi dyre bøffer og fine tomater fra Sydeuropa. Så jo, der er mange ting at arbejde på, men jeg tror på, at skellet mellem kunder og bønder ændrer sig, og at vi alle sammen om 10 år er lidt mere bønder, og at bønderne vil synes, at de er lidt mere kunder i butikken. For Aarstiderne får det den betydning, at vi bliver endnu mere lokale og vidtrækkende på den måde, at vi bliver en del af folks hverdag. Varer er ikke længere noget, vi bringer til folk, men folk er en del af dét, der foregår hos os. Deri ligger jordforbindelsen og et fællesskab i bredere forstand.”

Da Aarstiderne i 1999 smed de første frø i jorden, var visionen at genskabe forbindelsen mellem kunde og bonde – at gøre vejen fra jord til bord så kort som muligt ved at springe de mellemled over, som har været med til at fremmedgøre os i forhold til den mad, vi spiser. Og det lader til, at virksomheden er stærkt på vej. Knæhøj karse! siger jeg bare.

Fakta:

Aarstiderne blev stiftet i 1999 af Søren Ejlersen og Thomas Harttung
Virksomheden er fordelt på to gårde i Barrit ved Juelsminde og Krogerup med Humlebæk

Aarstiderne sender hver uge varer ud til 300.000 kuverter blandt private kunder
Sjællændere og byboere har hidtil været de største aftagere, men Fyn og Jylland vækster, det samme gør efterspørgsmål fra folk på landet

Aarstiderne har i dag knap 400 ansatte, hvor af de 189 er fuldtidsansatte