Tiltrækker din virksomhed de rigtige medarbejdere – og hvorfor skal de vælge din virksomhed eller dig som leder.

Hvor det førhen var arbejdsgiveren der valgte blandt hungrende arbejdssøgende, ser fremtiden anderledes ud.

At få en ny medarbejder eller vælge nyt job, er som at finde en ny kæreste og her er gensidig likeability og tiltrækning af stor betydning.

Vi har spurgt Charlotte Vestrup, fra Job Vision om hvordan man fremtidssikrer sin virksomheds tiltrækning af medarbejdere.

 

“Ofte bliver valg af leverandør, job, kandidat til job, afgjort ud fra subjektive kriterier. 70 % af købsprocessen foregår før kontakt til en mulig leverandør. Sådan er det også når du skal ansætte, din virksomheds image er af afgørende betydning for hvem der ansøger om et opslået job.

For hvorfor skal en kandidat vælge at blive ansat hos lige netop din virksomhed og ikke din konkurrents. Er det løn, arbejdsforhold, trivsel, værdier eller noget helt andet.

Som alt mulig andet anno 2018 – så er kompleksiteten det der gør det svært at svare enkelt på det spørgsmål.

Der er allerede flaskehalse i nogle brancher og det der konkurreres på spænder vidt. Løn og arbejdsvilkår, men også andre parametre bliver afgørende for om din virksomhed er attraktiv. Er du som arbejdsgiver/virksomhed – værd at følge. Employer branding, fokus på worklife balance og værdier der stemmer overens med det, som de dygtige medarbejdere går efter.

Som det er med kærester, så er det meget individuelt hvad der tændes på. Så du skal vælge hvad det er du vil signalere at din virksomhed kan tilbyde.

Værdierne i din virksomhed kan være afgørende, og et af de signaler som du kan sende er at virksomheden, tager sig af medarbejderen i hele processen – både når der siges goddag og når der siges farvel igen.

Outplacement – som en del af pakken – jamen vi skal ikke fyre, men ansætte.  Ja, og i går ser anderledes ud end i dag. Ingen kender dagen før solen er gået ned, og forandringerne går så hurtigt, at måske er det andre kompetencer du har brug for om 12 måneder.  Vil du så tage det job hvor virksomheden bare siger ”farvel og tak”, eller vil du vælge det job hvor virksomheden tilbyder at hjælpe opsagte medarbejdere videre. Signalet I sender, er at I tager hånd om jeres medarbejdere, og sikrer at de kommer godt videre. De bliver ambassadører for at virksomheden er et godt sted at være og det gør det nemmere at tiltrække nye medarbejdere.

Du har en højt specialiseret virksomhed, der forsøger at tiltrækker arbejdskraft fra andre dele af landet, men måske også fra udlandet. Igennem rekrutteringsbureauerne, får du al den hjælp du har behov for til at finde den rette kandidat. Ansættelsen står for døren, de rejser måske frem og tilbage i weekenden, og knokler afsted i hverdagen. Det kan måske gå – men hvorfor ikke tilbyde at hjælpe med at finde et Spouse-job?

Spouse- hva for noget?? Spouse betyder ægtefælle eller partner og hvis den ene får job i din virksomhed, ja så tager de ofte en ægtefælle, fra et andet land eller landsdel med for at få jobbet.  Ved at hjælpe partner eller ægtefælle, videre i job også, er din virksomhed med til at fastholde og sikre trivslen for alle parter. Du får 2 ambassadører for din virksomhed, der fortæller hvor de er blevet hjulpet til integration, og job i nærheden af din virksomhed.

Det er ikke sikkert at det er aktuelt lige nu og her, men det viser at din virksomhed tænker på det hele menneske og den ansattes trivsel. En politik om at fastholde og sikre at medarbejderen trives, er det et klart signal at sende om, at I har fokus på det hele menneske.

Så vil du gøre dig og din virksomhed lækker for dine næste medarbejder, så tænk i de værdier som du signalere og gør noget konkret, som også underbygger at du og din virksomhed er lækker at arbejde for og i.

Outplacement og Spouse-job er bare eksempler på hvad det er din virksomhed kan sende af signaler – og som vi i Job Vision kan hjælpe dig med.”

/Regionschef Job Vision, Charlotte Vestrup