Som iværksætter er der mange ting at holde styr på. Du skal agere produktudvikler, revisor, leder, markedsføringsansvarlig og sælger for din unge virksomhed. Og de færreste har spidskompetencer og interesser, der harmonerer med disse mange opgaver.

Derfor er Erhvervshus Midtjylland sat i verden for at være din sparringspartner, når du har brug for hjælp og vejledning til at nå det næste niveau med din startup. Du bliver mødt af erfarne og kompetente virksomhedskonsulenter, der sætter din virksomhed i centrum og lytter til dine behov og udfordringer, så den rigtige vej kan skræddersyes til dig og din forretning. For der er ikke to virksomheder, der er ens. Erhvervshus Midtjyllands konsulenter har mange års erfaring med at tilpasse deres hjælp og assistance til de virksomheder, der efterspørger hjælpen. Du kan få sparring på en lang række områder, blandt andet inden for strategi, salg, markedsføring, digitalisering og kapital. En sparring kan være godt givet ud for dig, så du kan få struktureret og prioriteret din indsats. Du skal have mest muligt ud af din tid og dine ressourcer.

Erhvervshus Midtjylland har en særlig indsats for iværksættere med ambitioner om og potentialet til at vækste forretningen. I porteføljen er der tilbud om medfinansiering til køb af privat rådgivning, og skræddersyede forløb som blandt andet har fokus på netværk, faglig træning og kapitalfremskaffelse. Alle tilbuddene har til formål at løfte og vækste den unge virksomhed. Erhvervshus Midtjyllands tilbud til vækstambitiøse iværksættere kan findes her.

Hos os må du være Spørge Jørgen lige så længe, du har spørgsmål

Al begyndelse er svær. Ikke mindst når det gælder start af egen virksomhed. Hvordan skal forretningsmodellen se ud? Hvad med økonomien? Og hvad med støtteordninger? Vi har ikke svar på alt, men vi kan svare på meget, og vi kan hjælpe dig med de beslutninger, du skal træffe for at videreudvikle det fundament, du har bygget.

RefurbishBike, Erhvervshus Midtjylland, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2021

Case: RefurbishBike redder cykler fra at ende som affald

Den cirkulære cykelforretning satser på at få fart på med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland, som hjælper med at skaffe kapital til at skalere op.

Cykel-lig optager plads i cykelstativerne i danske byer, før de ender som storskrald. Det er ikke godt for miljøet, ligesom kommunerne må betale for at komme af med dem.

Det problem vil Niels Nyhus og hans kompagnon Anders Schriver, der som 3. generation driver cykelforretningen Schriver Cykler på Langelandsgade i Aarhus, løse.

De har startet virksomheden RefurbishBike for at redde brugte cykler og give dem to års ekstra levetid ved at reparere dem.

”Mange, som har købt en billig cykel på Den Blå Avis, efterlader den bare i et af kommunens affaldsstativer, hvis den punkterer. Men kommer cyklen forbi en fagmand, kan den få et nyt liv, når alle vitale dele bliver sat i stand,” siger Niels Nyhus.

Han har foreløbig været i dialog med Aarhus og seks andre kommuner, som er interesseret i et samarbejde. Og evt. i at have brugte bycykler, som er mere miljørigtige end nye.

De første 60 cykler er forvandlet, og 30 af dem ruller allerede rundt i Aarhus. Kunderne er fortrinsvis unge. Men også familier som f.eks. har brug for cykler en måned. Kunderne har RefurbishBike fundet på Instagram og via deres hjemmeside.

RefurbishBike, Erhvervshus Midtjylland, Bizz Up, Bizz Up Efterår 2021

Cykelflåde i cirkulation

”Forleden afleverede en mand den cykel, han havde betalt 179 kr. for at bruge i 30 dage. Han var ovenud tilfreds. Cyklen blev efterset, og dagen efter var den ude af døren til en anden. Det er sådan, cykler skal recirkuleres fremfor at ende som affald,” konstaterer Niels Nyhus tilfreds.

I kølvandet på pandemien oplever cykelbranchen udfordringer med at skaffe reservedele som skivebremser.

”Med en cykelflåde i cirkulation kan vi være selvforsynende med reservedele. 90 procent af de cykler, vi har samlet og istandsat, kan skilles ad, og delene bruges til istandsættelse af cykler,” fremhæver Niels Nyhus.

På anbefaling tog han kontakt til Erhvervshus Midtjylland for at få hjælp til at komme godt i gang med RefurbishBike.

”De tænker kommercielt og pakker ikke noget ind. Vi har haft en åben dialog med fortrolighed. P.t. får vi rådgivning af en kapitalcoach, som kortlægger de muligheder, vi har for at skaffe kapital til at skalere forretningen op,” siger Niels Nyhus.

Det er vigtigt for ham, at Erhvervshus Midtjylland kan se potentialet i RefurbishBike.

”Det gør, at vi bevarer troen på, at vi har en super plan. Oveni har vi fået en rigtig god sparringspartner. Som startup er den største udfordring at overleve, og vores erhvervshuse er ekstremt vigtige i forhold til at fremme gode erhvervsinitiativer,” mener han.

RefurbishBike er allerede på udkig efter nye lokaler, så forretningen får plads til at vokse, for ambitionerne er også at gå internationalt og at finde samarbejdspartnere i andre cykelhandlere med serviceværksteder i Danmark.

Fakta om RefurbishBike

RefurbishBike er fra Aarhus Kommune

Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er Erhvervshus Midtjylland klar til at hjælpe.

Funktionelle cykler

Vores mange cykler kommer bl.a. ud af de mange 1000 cykler, som årligt efterlades og bliver til skrot – til trods for – at de stadigt er mulige at gøre til brugbare og funktionelle cykler.

Læs mere på: refurbishbike.com