De fleste har allerede hørt om teambuilding aktiviteter. Som arbejdsgiver kan det være en god idé for dine medarbejdere, hvis der ofte opstår konflikter, meget udskiftning i ansatte, ny struktur osv. Teambuilding aktiviteter kan bruges uanset om i er to eller flere tusinde medarbejder i virksomheden – der kan også skabes konflikter eller udfordringer i en lille virksomhed, som en stor.
Skrevet af Louise, Bizz Up
En balanceret synergi
Et team indeholder to eller flere personer fra virksomheden, og de skal balancere med hinandens evner – både de svage og de stærke evner. Det gælder om, at teamet finder ud af alles styrker og svagheder, for at kunne skabe en balanceret synergi gennem hele teamet.
Når et team er godt, så har alle en forståelse for hvem der kan hvad, og hvem der ikke kan. Det går ikke ud på at pege fingre eller nedgøre medarbejderne – men det gælder om, at hele teamet får kendskab til hinandens styrker og svagheder.
Efter en dag med teambuilding, vil gruppen have en klar rollefordeling.
Hvorfor teambuilding?
Der er mange gode grunde for, at teambuilding er en god idé for din virksomhed, og dine medarbejdere. Herunder kan du se en liste.
- Skab et bedre sammenhold og fællesskab på kontoret
- Få fokus på samarbejde og kommunikation med hinanden
- Kendskab til hinanden – både svagheder og styrker
- Øg motivationen hos dine medarbejdere
- Forebyg kommende konflikter
- Styrk et eksisterende team
- Kendskab på tværs af teams i virksomheden
- Sjov fælles oplevelse for hele virksomheden
- Opnå bedre forståelse for dine kollegaer
Det behøver ikke altid være en form for konflikthåndtering eller problemløsning, når der er tale om teambuilding.
Aktiviteter
Herunder har vi samlet 3 gode aktiviteter til teambuilding.
Den magiske pind (5-15 minutter)
Her skal teamet stå overfor hinanden, eksempelvis 4 og 4. De skal nu komme frem med deres pegefingre, og herefter skal dommeren ligge pinden på pegefingrene. Teamet skal under alle omstændigheder holde pinden med begge pegefingre. Det gælder nu om, at pinden skal så tæt på gulvet som muligt.
Øvelsen kræver koordinering, fokus og balance mellem teamet.
Salt og peber (5-15 minutter)
Denne øvelse giver bedre kommunikationsfærdigheder. Inden legen kan starte, skal du lave en liste over to ting der passer sammen – fx chips og dip, salt og peber, tomat og makrel osv. Når du har formet nok par (alle deltagere i legen skal have én ting), så skal du skrive halvdelen på hvert sit stykke papir. Uddel nu ét stykke papir pr. deltager, som skal klistres på ryggen af hver deltager. Nu skal de mingle med hinanden og gætte sig til hvem de er – der må kun svares med ja og nej på spørgsmål. Når de har gættet hvad eller hvem de selv er, så skal de finde deres partner, så det bliver til et par.
Det er en sjov øvelse, som både giver selvtillid og styrker kommunikationen blandt medarbejderne.
Udfordringsbaner
Denne aktivitet koster nogle gange mange penge, men den indeholder også mange øvelser. Du kan sikkert finde en forhindringsbane enten indendørs eller udendørs i nærheden af virksomheden. Ofte bliver teamet udfordret på kommunikationen, at rose hinanden, booste selvtilliden hos andre, bryde grænser, god koordinering, problemløsning, rollefordeling og meget mere.
Der findes mange alternativer ift. teambuilding aktiviteter. Nogle koster penge, mens andre ikke gør. Du skal gøre hvad der føles rigtigt for dine medarbejdere og virksomhed. Find flere forslag på teambuilding her.