Som virksomhed vil I helt sikkert gerne fremstå på en professionel og kvalitetsbevidst måde overfor jeres kunder. Det er derfor vigtigt at indrette et mødelokale, der udstråler disse ting, for det påvirker den følelse som både nuværende såvel som potentielle kunder forlader jeres møde med.

Mødelokalet kan være svært at indrette, for det skal både være behageligt, så jeres kunder føler sig tilpas, men også professionelt på samme tid. Det skal derudover være et rum, hvor I kan blive inspireret og få nye ideer, men også et rum, som understøtter lige præcis jeres behov. I denne artikel kan du få inspiration til, hvordan I kan indrette jeres mødelokale, så det kan favne alle de ting, som et mødelokale gerne skal kunne.

Lysekrone

Det er vigtigt med god belysning i mødelokalet. Se udvalget af lysekroner, for en lysekrone kan være en god måde at få lyst mødelokalet godt op. En lysekrone har selvfølgelig denne praktiske funktion, men den er samtidigt et lille kunstværk i sig selv, som giver rummet et elegant twist. En lysekrone er et blikfang, så sørg for at hænge den enten centralt i rummet eller over mødelokalets bord, så rummet ser afbalanceret ud.

Bordet

Når I skal vælge bord til mødelokalet, så overvej nøje, om det skal være et rundt eller et firkantet bord. Et rundt bord indbyder i høj grad til, at alle byder ind i samtalen, fordi der er ingen der sidder for bordenden, og fordi alle kan kigge hinanden i øjnene. Dermed føles dialogen mere ligeværdig, og det kan være en fordel. Der er dog en begrænsning på, hvor mange siddepladser der kan være om et rundt bord, så har I brug for mange siddepladser i mødelokalet, kan et rektangulært bord være et bedre valg.

Tilpasningsdygtigt mødelokale

Har I behov for at holde mange forskellige slags møder i mødelokalet, så overvej at købe møbler, der er tilpasningsdygtige. Har I brug for god gulvplads til visse typer af møder, så køb borde, der kan klappes sammen og stole, der nemt kan stables. Et whiteboard med hjul på kan også være en god idé, for modsat et der hænger på væggen, kan det tages frem efter behov. Det vigtigste er at tænke på jeres behov og hvilken typer af møder, I har brug for at holde. Er det typisk lange møder, kræver det gode, ergonomiske stole, mens korte møder i stedet kan tages stående ved høje mødeborde.