Hvert år bliver halvdelen af alle grøntsager og krydderurter smidt ud. Faktisk forsøger 50% af alle os danskere at dyrke krydderurter ol. derhjemme, men mange oplever at det kan være svært at holde planterne friske.
“Med vores indendørs have, Kurt, bliver det simpelt for alle at dyrke krydderurter selv. Du skal blot vande 1 gang om måneden, resten klares af det indbyggede LED vækstlys og et selvvandingssystem.” siger Peter Haurum, stifter af NordicGrow.
NordicGrow’s indendørs have, Kurt, bliver produceret i Danmark og laves af genbrugsplast og FSC egetræ som er i overskud fra et dansk snedkerværksted. Med Kurt kan du dyrke 3 krydderurter hele året rundt, da planterne får alt det lys og vand de har brug for. Så selvom du ikke har grønne fingre kan du nu nemt få et grønt hjem.
“Genbrugsplasten kommer fra danske virksomheder og vi har blandt andet eksperimenteret med at bruge plastik fra Carlsberg og Novo Nordisk. At genbruge plastikken gør at man spare en masse Co2 sammenlignet med at lave ny plastik. De mange nuancer giver også et helt unikt udtryk, så man nemt kan se, at hvert produkt er håndlavet.” siger Christian Ingholt Winther, produktdesigner i NordicGrow.
Du vil også kunne lide…
Momondo-duo samler storbyens deletransport i ny app
NordicGrow er en dansk virksomhed, der tilbyder håndlavede og bæredygtige produkter af høj kvalitet. Virksomhedens fokus ligger på at hjælpe forbrugere og samfundet med at blive mere bæredygtige ved at udvikle et produkt, der gør det nemt at dyrke mad lokalt. Derudover er der lagt vægt på æstetik, så produktet fremstår med et Skandinavisk design.
“Vi lancerede i efteråret 2020 og fik udsolgt på kun 1 uge! Vi opdagede hurtigt at vi blev nødt til at skalere op. Derfor samler vi nu en masse interesserede købere gennem crowdfunding og opsætter herigennem en større produktion af Kurt.” siger Peter Haurum.
Inden for kort tid vil NordicGrow lancere en crowdfunding kampagne på Kickstarter. Kurt bliver lanceret den 13. april 2021.