Alting stiger i pris, men det behøver dine gaver ikke. Cupio er en ny app, der kombinerer den klassiske ønskeliste med en moderne prissammenligningstjeneste.
Allerede her ved lancering, har Cupio indgået samarbejdsaftaler med over 1.000 brands og butikker som f.eks. Nike, Bestseller, Sephora, Magasin du Nord, Miinto, NA-KD, Saxo, Bog & Idé, Elgiganten, Coop og HiFi-Klubben.
Det betyder kort sagt, at man som bruger nemt og hurtigt kan søge blandt mere end 2,6 millioner forskellige produkter til sine ønskelister, mens familie og venner samtidig holdes opdateret på pris og lagerstatus – ligesom at det selvfølgelig også er muligt at reservere gaver, så man dermed undgår at skulle bytte.
Læg dertil, at appen er designet og udviklet ene og alene af to unge danskere ved siden af deres studie og arbejde. En præstation der allerede har tiltrukket opmærksomhed fra flere store danske og internationale investorer – uden at de to grundlæggere dog indtil videre har bidt på krogen.
Cupio kort fortalt
Cupio er en ny dansk udviklet app, der kombinerer den klassiske ønskeliste med en moderne prissammenligningstjeneste.
“I starten frygtede vi, at det ville blive et spørgsmål om ‘hønen og ægget’. Tesen var i hvert fald, at det ville blive vanskeligt at få butikkerne med uden brugere. Mens brugerne ikke gad komme uden butikker,” fortæller Frederik.
Den tese skulle dog hurtigt vise sig ikke at holde stik. En efter en hoppede nogle af verdens største brands og butikker med på konceptet. Fra således ikke at have nogle butikker overhovedet, kan Cupio allerede her ved lancering bryste sig af at have indgået partnerskabsaftaler med over 1.000 anerkendte brands og butikker som f.eks. Nike, Bestseller, Sephora, The Body Shop, Magasin du Nord, Miinto, NA-KD, Gina Tricot, Saxo, Bog & Idé, Elgiganten, Coop, HiFi-Klubben, Shaping New Tomorrow, Kop & Kande og Skousen.
De mange samarbejdspartnere betyder, at man som bruger af Cupio, nemt og hurtigt kan søge blandt mere end 2,6 millioner forskellige produkter til sine ønskelister, mens både afsender og modtager af ønskelisten har mulighed for at sammenligne pris og lagerstatus på tværs af alle butikkerne.
En anden kerne feature i Cupio er muligheden for følge andres ønskelister og reservere gaver – og dermed også sikre, at man som afsender af ønskelisten slipper for at skulle bruge tid og energi på at bytte gaver. Ikke blot er det muligt at reservere gaver enkeltvis, man kan også nøjes med at reservere 4 ud af f.eks. 12 tallerkener.
Afslutningsvis så behøver man slet ikke at have Cupio appen, eller at oprette sig som Cupio bruger, for at kunne modtage og tilgå en ønskeliste, idet ønskelisten også kan deles som et link gennem enten SMS, mail eller social media. På den måde sikres det, at selv de mindst tech-savy personer også kan benytte sig af Cupio.
Udviklet ved siden af studie og arbejde
Bag Cupio står Frederik og Christian. To unge venner fra København på 28 og 31 år. Den ene er programmør, mens den anden oprindelig er uddannet indenfor shipping; en karrierevej der dog senere blev skiftet ud med design. Den perfekte kombination, når der skal udvikles en app.
“Jeg fik tilsendt en digital ønskeliste af min søster, og selvom det på mange måder var et smart koncept, så sad jeg også tilbage med følelsen af, at det måtte kunne gøres bedre,” fortæller Christian.
Christian kontaktede derfor Frederik, som forinden havde givet udtryk for, at han var interesseret i et lille udviklingsprojekt. Det projekt skulle dog hurtigt vise sig at vokse i størrelse. Christian var på det tidspunkt studerende på ITU, mens Frederik arbejdede som IT-ansvarlig for et dansk flyselskab.
“Vi valgte aktivt fra starten af at designe og bygge alting selv. På den måde bevarer vi mest mulig kontrol og fleksibilitet. Noget vi forventer vil gavne os på sigt.” Frederik
Hele appen og den bagvedliggende infrastruktur omkring prissammenligningen, er derfor designet og udviklet helt alene af de to venner.
Afviste investorer
Allerede inden Cupio gik live, blev de to grundlæggere kontaktet af både danske og udenlandske investorer, der havde fået nys om projektet gennem Linkedin. De to venner valgte dog at takke nej tak til investorerne, da man allerede var godt i gang med udviklingen, og derfor ikke behøvede funding til den del. Det betyder dog ikke, at det på nogen måde har været nogen nem rejse, at bevæge sig ind på et marked, der reelt set kontrolleres at to store aktører.
“På mange måder går vi op imod to monopoler. Vi er selvfølgelig ikke blinde overfor, at Ønskeskyen dybest set er den eneste digitale ønskeliste i Danmark, mens Pricerunner står stærkt på prissammenligningen. De monopoler ønsker vi at udfordre,” siger Christian.
De to venner er derfor fremadrettet heller ikke er afvisende overfor at tale med potentielle investorer. Og interessen fra investorerne er der stadigvæk – om noget er den nu kun blevet endnu større, efter at Cupio er gået live og kan downloades til både iPhone og Android.