Hos Online Backup har fingeren aldrig forladt pulsen. I 2023 er der cloud-tjenester i alle virksomheder og hjem. Det er så nemt som aldrig før at gemme sine data i skyen. Skal man dække behovet for backup, er man nødt til at have en lige så nem metode til at samle det hele i én pakke. Og det har Jacob.
Hans virksomhed er tilmed Danmarks billigste i sin niche og drives samtidig af bæredygtig energiproduktion.
Så simpelt kan en IT-virksomhed skæres i 2023. Tilgængelig, prisvenlig og grøn.
Et hændeligt uheld skabte en digital frontløber
Det hele begyndte faktisk i Afrika. Et vennepar af Jacob havde fået godkendt deres adoption af et barn og havde boet hos barnets biologiske forældre i en måned, hvor de havde taget masser af fotos med deres digitalkamera. På vejen hjem blev kameraet stjålet. Det fik startet iværksætteren i IT-konsulenten Jacob, der skabte en dansk version af en online backup-tjeneste.
I starten levede han højt på det innovative i at have en dansk virksomhed, der tilbød online backup til både virksomheder eller privatpersoner. Der var næsten ingen konkurrenter i markedet. I dag er der mange. Men fordi Online Backup er blevet bygget på et solidt fundament, kan Jacob blive ved med at skue fremad i stedet for at skulle bekymre sig om at gå tilbage og bygge dele af virksomheden op på ny for at kunne følge med tiden.
Cloud services gør backup mere nødvendigt end nogensinde
Med cloud computing på konstant fremdrift er der ikke blevet mindre behov for Online Backup, selvom man måske skulle tro det. Fildelingstjenester og online clouds findes overalt både i privaten og på arbejdet. Men i langt de fleste tilfælde er en cloud ikke lig med backup. Selvom online-delen af tjenester som f.eks. Microsoft 365 og Dropbox er blevet bedre, er der stadig masser af risici forbundet med at have vigtige filer liggende i skyen.
“Mit arbejde er på ingen måde slut ved indtoget af deling af filer i skyen”, fortæller Jacob med en alvorlig mine. “Der er tværtimod endnu mere behov for backup end før, nu hvor filerne ofte kun ligger på en server et sted i verden. Du vil aldrig kunne genskabe en tabt fil fra en cloud, hvis du ikke har en backup. Det er bare de færreste, der er klar over det.”
Og den erfarne iværksætter og IT-konsulent har fat i noget her. Selvom det ikke står på første side af manualen hos Microsoft, fortæller han, at de også anbefaler backup af deres 365-tjenester. Skal man kunne tilbyde en fejlfri og sikker løsning, der kan samle op på uheld på store virksomheders kontorer, er man også nødt til at have sit bagland i orden. Det er her, de årelange erfaringer med backup kommer til sin ret for Jacob og Online Backup.
Fundamentet er klippesolidt – og nemt at ændre på
Det er lige før, solidt fundament er en underdrivelse, når det drejer sig om kernen af Online Backup:
To servere med identiske data – redundans i fagsprog – placeret i GDPR-venlige omgivelser, der drives af ren bæredygtig energi. Ordet redundans kan få de fleste IT-sikkerhedseksperter til at klappe begejstret i deres hænder, og bæredygtig energi rimer utrolig godt med både klimavinde og elpriser i dag. Med det grundlag er der masser af overskud til at fokusere på backup-software, der kan håndtere Cloud services og skaleres til større virksomheder.
Hele den tekniske opsætning deler Jacob gerne ud af, hvis der er behov for at understrege, hvor sikkert hans virksomhed opbevarer de store mængder af vitale data fra både virksomheder og privatpersoner, men det er de færreste, der spørger.
“Det er mest virksomhedernes IT-folk, der gerne vil vide, hvordan vi håndterer deres data. Når de får præsenteret opsætningen og får at vide, at vi sådan set kun opbevarer deres data, og at de altid selv er 100 % i kontrol med deres backups, kan jeg nærmest se deres skuldre sænke sig lidt”, griner Jacob.
Fokus på brugervenlighed og geninvestering for at nå ud til flere brugere
For de mindre tekniske brugere af softwaren, der hører med til Online Backup, er det nemt at gennemføre en sikker afslutning på arbejdsdagen:
De udvælger de Cloud-tjenester og mapper på deres pc, de vil have lavet backup af, trykker på knappen, når de er klar til at lukke ned for dagens arbejde, og så gør deres computer resten af arbejdet. Computeren krypterer backuppen, og den bliver sendt til en server, der automatisk dublerer sikkerhedskopien over på en anden server. Og det er lige så nemt at hente backuppen retur igen.
Online Backup var banebrydende dengang og er med årene blevet til bygget om til en nem og brugervenlig tjeneste, der opfylder drømmen, der gav virksomheden liv. Der er plads til både fotobiblioteker, vigtige dokumenter og alle andre typer af filer, som man kan have behov for at ville gemme på. Ofte er løsninger, der gør livet lettere, forbundet med større udgifter, men her har Jacob altid holdt på sin primære strategi — tilgængelighed.
De kloge investeringer i virksomhedens egenstruktur har givet ham muligheden for at kunne udvikle sit produkt til at kunne håndtere både nutidige og fremtidige udfordringer. For tiden er den økonomiske udvikling på el en massiv faktor for mange, både virksomheder og privatpersoner — men det findes der råd for:
“I stedet for at lade min egen indtjening vokse med virksomheden, har jeg valgt at lade Online Backup være tilgængelig for alle.”
Den gode prissætning har været lidt af en genistreg af Jacob, for samtidig med har han klargjort serverrummet til at kunne håndtere så mange nye kunder og backuplicenser, at virksomhedens høje og certificerede sikkerhedsniveau aldrig vil blive brudt. Det har han ikke fortrudt.
“I begyndelsen leasede jeg serverplads, og det betød, at jeg ikke havde 100 % kontrol over opbygningen af serverne. I dag ejer jeg mine egne servere, og de er så fleksible, at det er nemt at tilføje mere plads til den voksende mængde.” Det fulde ejerskab betyder, at Jacob har haft fuld kontrol over, hvordan han vil bygge sine servere op. Det gør både vedligeholdelsen lettere og holder prisen nede ved at fjerne et led i kæden for brugerne af Online Backup.
En skudsikker metode til at håndtere data
GDPR-sikker håndtering af backup og nem integration af mange af de gængse Cloud services er virkelig noget, der kan få IT-afdelingen hos virksomheder til at sænke skuldrene i 2022. “Især debatten om Google Analytics har rørt i kedlerne hos de danske virksomheder. Jeg bliver tit spurgt om, hvor sikkert det nu er at bruge vores backup. Der kan jeg beroligende forsikre om, at når kunderne sender deres backup afsted, der kanalen mellem deres PC og serverne fuldstændig ubrudt. Ingen data forlader sikker grund.”, siger Jacob smilende. Og det har han god grund til.
En virksomhed, der startede på grundlaget om at forhindre tab af data, og som selv i den komplekse IT-verden af i dag er lige så sikker, bør kun få ros og skulderklap med på vejen. Og det gør den da også. Man skal kigge lidt langt for at finde stjernerne, men de sidder sikkert på skuldrene af Online Backup som en beskeden påmindelse om, at du trygt kan bruge deres service.
For det er faktisk her, virksomheden virkelig brillerer — du kommer aldrig på noget tidspunkt til at “overlade” dine data til andre hænder end dine egne. Kryptering og komprimering af dine data sker lokalt på din computer. Softwaren åbner en direkte kanal til Online Backups server i det GDPR-certificerede datacenter. Når du har uploadet din backup til serveren, sker der helt automatisk en kloning af den til en søster-server i tilfælde af, at vandkraften skulle svigte på den ene server. Alt sammen kun ved hjælp af dine valg og klik på computeren i din ende.
Jacob er selv for beskeden til at vifte med sejrsflaget, men det er helt tydeligt, at missionen er lykkedes. Online Backup er i dag den tilgængelige og prisvenlige backup, som både privatpersoner og virksomheder har råd til at bruge. Og så er al teknologien tilmed drevet af bæredygtig strøm.