Revisorens Brevkasse: Kan jeg trække kursus fra?

Revisorens Brevkasse: Kan jeg trække kursus fra?

Hvornår er det ikke længere en hobbyvirksomhed?

Baggrunden for spørgsmålet er formentlig et ønske om at få fradrag for et skattemæssigt underskud af aktiviteten.

SKAT har i flere år haft stor fokus på, om underskudsgivende virksomheder reelt dækker over indehaverens privat hobby. Og det kan tilføjes, at SKAT får medhold i langt de fleste af de rejste sager.

Der gives kun fradrag for underskud, hvis der reelt er tale om virksomhedsdrift med økonomisk gevinst for øje.

Mange virksomheder giver underskud i de første år, hvilket ikke betyder, at det nødvendigvis er hobby.

Om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på om

  • der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
  • virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
  • virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
  • ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
  • skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
  • driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Hvis der kan svares ja til flere af ovenstående punkter, har man gode argumenter for, at virksomheden ikke er indehaverens hobby.

Det skal i øvrigt bemærkes, at overskud af hobbyvirksomhed er skattepligtigt som personlig indkomst.

Kan jeg trække kursus fra?

Arbejdsgiver kan som hovedregel altid fratrække udgifter forbundet med ansattes deltagelse i kurser.

Men jeg forudsætter, at spørgsmålet vedrører en virksomhedsejers udgifter til egen kursusdeltagelse.

Kurser, der har til formål at vedligeholde/opdatere ens egen viden indenfor den branche, man er beskæftiget med, er fradragsberettiget.

Men er det et kursus, der er kompetencegivende, er der ikke fradrag. Så er der tale om en ikke fradragsberettige etableringsomkostning.

SKAT har følgende definition på efteruddannelse eller videreuddannelse

LÆS OGSÅ: REVISORENS BREVKASSE – ARBEJDSVÆRELSE, GENANVENDELSE AF ERHVERVSRAPPORT OG ERHVERVSLOKALER

Forskel på grund- og videreuddannelse overfor efteruddannelse

Grænsen mellem videreuddannelse og efteruddannelse er ikke skarp.

  • Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride ens aktuelle arbejdsområde.
  • Kendetegnet for en grund- og videreuddannelse er, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

 

Herning, Hübsch & Happiness

Herning, Hübsch & Happiness

I Herning Kommune prioriteres det højt at være en kommune, der tager sig godt af erhvervslivet. Interiørvirksomheden Hübsch er en af de virksomheder, som mærker kommunens engagement og begejstring på tæt hold.

”Vand løber nedad i Herning Kommune. Det mærkes tydeligt som virksomhed med bopæl i 7400.” Ordene kommer fra Daniel Henriksen, Sales og Marketing Director og én af de tre stiftere af interiørvirksomheden Hübsch, der har adresse i Herning Kommune og har happiness som omdrejningspunkt.

Men tilbage til dét med vandet…

Hvad snakker manden om?

”Det som foretages på ledelsesniveau mærkes hele vejen ned gennem rækkerne i en organisation. Vand løber nedad – og uanset om vandet er rent eller grumset, ender det altid i bunden af organisationen. Så hvis man som leder tror, at man kan foretage sig noget, der ikke siver ned ad væggene, så tager man fejl,” siger Daniel og præciserer: ”Og dén ledelsestænkning oplever vi som virksomhed, at der er en stærk bevidsthed om i Herning Kommune. Her findes et mind-set, som er med til at gøre Herning til en attraktiv kommune at drive virksomhed i – og selvfølgelig fordi det er friskt – og ikke grumset – vand, vi taler om.”

LÆS OGSÅ: VELKOMMEN TIL HERNING, HVAD SKULLE DET VÆRE?

Hjem til Herning

Hübsch blev stiftet i 2010 af Daniel Henriksen, Flemming Husak og Jannie Krüger. Fra at være en lille opstartsvirksomhed på tre personer i lejede lokaler har Hübsch udviklet sig til i dag at beskæftige 26 personer i eget domicil.

Virksomheden var i en årrække bosiddende i Ikast, hvor der var et lejemål, som passede godt i størrelsen, men de tre iværksættere ville hjem til Herning: ”Vi bor alle i Herning, og to af os er født og opvokset her,” siger Daniel og fortsætter: ”Vi har et tæt forhold til Herning, både erhvervsmæssigt og privat, og derfor betød det meget for os at komme tilbage på dén side af kommunegrænsen.”

Hübsch, Herning Kommune, Iværksætteri, Bizz Up Forår 2019

I Herning hører de efter

Men det er mere end blot postnummeret, der har betydning, når man driver virksomhed. Daniel fortæller: ”For os er der én primær årsag til, at vi oplever Herning som meget erhvervsvenlig; nemlig den at vi har med personer at gøre, som er lydhøre og vil gøre alt for at hjælpe med at løse udfordringer inden for de givne rammer. Vi oplever en fremsynet kommune, der har et stærkt ønske om at hjælpe med at udvikle ens virksomhed med de ting, de kan stille til rådighed.”

Let’s meet

Åbenheden er ledsaget af det personlige møde: ”Det fede er, at man som virksomhed er fri for alenlange mailkorrespondancer og hundredevis af logins med NemID. Der er ingen spildtid. Den direkte kontakt til den mest kompetente person på området etableres lynhurtigt og danner afsæt for det videre forløb, hvor din kontaktperson møder op for at få syn for sagen,” siger Daniel og tilføjer: ”Vi har kun mærket oprigtig interesse for vores projekt. At se hinandens verdensbilleder og dyrke nærheden er altafgørende for et succesfuldt samarbejde. I Herning Kommune er der en iboende lyst til at opbygge relationer og være innovative på kommunens vegne til gavn for virksomhederne. På den måde bliver et forløb ekstremt effektivt, hvilket i høj grad er med til at bevare gnist og gejst.”

Hübsch, Herning Kommune, Iværksætteri, Bizz Up Forår 2019

Fuld fart frem

Hübsch designer, producerer og sælger en lang række produkter, der gør dit hjem indbydende og smukt – Hübsch. Virksomheden vokser og fik på et tidspunkt brug for mere plads. Daniel fortæller: ”Vi har boet til leje i 7 år, og det er altid et kompromis. Da vi er en kreativ virksomhed, som har glæde af kreative rammer, var det derfor naturligt for os at bygge: ”Vi har derfor bygget på en hjørnegrund i HI-Park, hvor vi kunne anlægge en lille park og en sø, så der er noget pænt at kigge på.”

Efter aftale med Herning Kommune er det næste bløde aftræk for Hübsch allerede taget: ”Lige nu ligger vores lager et andet sted, men planen er at bygge på nabogrunden i HI-Park, sådan at vi igen får alt samlet under ét tag. Den slags kommunale fremadsynethed har stor betydning for kontinuiteten i en virksomhed,” slutter Daniel, der står på mål for kultur, der bygger på happiness og på at have hjertet med.”

Og så er vi tilbage ved vandet, der løber nedad.

 

 

FAKTABOKS:

  • Herning Kommune er kendt for at ligge højt i Dansk Industris måling af det lokale erhvervsklima, i 2018 blev det til en 2. plads
  • I Herning arbejdes også med kultur og events, og byen er vært for mindst ét internationalt mesterskab pr. år
  • Herning er en uddannelsesby med ca. 8000 studerende og mere end 70 uddannelser

Bilernes Hus: Fra læder til lak

Bilernes Hus: Fra læder til lak

I Bilplejen hos Bilernes Hus i Silkeborg er lakforsegling af biler på vej til at blive en stor del af forretningen. Bizz Up kørte forbi Silkeborg for at gøre dig klogere på hvorfor…

Hvis du har prøvet at stå på ski, ved du, at det hurtigt bliver en våd og halvfesen fornøjelse, hvis dit skitøj ikke er enten imprægneret eller udstyret med en Gore-Tex membran, som holder vand og fugt ude. Det samme gælder for din bil. Er der ikke ordentligt styr på lakeringen, er der kun ét sted fugt og rester af fugleklatter, insekter, flyverust og nedfald fra træer kan snige sig hen.

Bilernes Hus, Bilernes Hus Silkeborg, DITEC

Lak er for alle

Måske har du lagt mærke til de små gul-orange-røde mærkater bagpå bilen foran dig i køen en tirsdag aften på vej hjem fra badminton. Mærket fortæller, at bilen er behandlet med DITEC lakforsegling – en behandling, der giver en række fordele for dig som bilejer. Siden maj 2018, hvor Bilernes Hus blev Silkeborgs eneste forhandler af DITEC, har værkfører i Bilplejen Brian Jensen og hans medarbejdere lakforseglet mere end 60 biler. ”Vi lakforsegler både de nyere brugte biler, som kunderne køber i Bilernes Hus, de spritnye biler som skal pakkes ud af bobleplast og privatkundebiler, hvor ejeren har opdaget, at det kan betale sig med en lakforsegling,” fortæller Brian Jensen, hvis afdeling også tager sig af den helt almindelige klargøring og pleje af biler, sådan at alt spiller 100% lige fra læderindtræk og instrumentbræt til fælge og forrude.

En ren fornøjelse at være doven

En DITEC lakforsegling koster i gennemsnit 4.000 kr., alt afhængigt af bilens alder og typen af forsegling. Bilen skal genbehandles efter ca. halvandet år, men pengene skulle ifølge Brian være givet godt ud: ”Den første tanke, som typisk popper op hos folk er, at de da kan få deres bil poleret mange gange for de samme penge, og endnu bedre kan de gøre det selv hjemme i garagen. Men vi kan til enhver tid se forskel på folks hjemmegjorte polering og et professionelt stykke arbejde. Og en polering er IKKE det samme som en forsegling af lakken,” understreger han.

Men hvad er det så? Jo ser du… Sætter du bilens overflade under mikroskop, ligner det et månelandskab med masser af fordybninger, huller og revner. Det er alle de små ujævnheder, som en lakforsegling jævner ud, og derved gør overfladen glat og modstandsdygtig, blandt andet overfor snavs og skidt. ”En lakforseglet bil behøver oftest kun vask med en svamp uden sæbe, og kører du bilen i vaskehallen, kan du nøjes med det allerbilligste vaskeprogram, idet skidtet ikke sætter sig fast på samme måde,” siger Brian, der faktisk slet ikke opfordrer til, at man vasker bilen hjemme i indkørslen: ”Vandforbruget er ofte langt større end i vaskehallen, og vand med olierester løber direkte i jorden til ulempe for miljøet. Desuden slider man ofte unødigt på lakken ved brug af nylonbørster og vaskeprodukter af for dårlig kvalitet. Folk tror, at de gør det så godt, sparer penge, passer på bilen osv., men vi ser mange vaskeridser på biler, der kommer ind på værkstedet.”

Al right. Vi kan hermed konkludere, at det kan betale sig at være den dovne type, som vælger vaskehallen fremfor at stå i indkørslen og fryse fingrene af om søndagen.

Stensikkert at salgsværdien stiger

Så langt, så godt. Nu skinner bilen, og den er nemmere end nem at holde ren, men lakforsegling har ifølge Brian flere fordele: ”En lakforsegling reducerer skaderne ved stenslag med minimum 70%. Lakken er ganske enkelt hårdere og langt mere modstandsdygtig. Vi ser derfor næsten ingen stenslag i lakken på biler med lakforsegling,” fortæller Brian, der også oplever, at lakforseglede biler i højere grad holder prisen ved videresalg. Han forklarer: ”Glansgraden på en spritny, ubehandlet bil ligger først i 80’erne på glansgradsskalaen. En lakforsegling – på en brugt bil – giver en glansgrad på over 90. Dén forskel er synlig for det blotte øje, og det er en stor fordel for kunden, når de skal sælge bilen, idet den fremstår flot og velholdt.”

Også for de unge og dem med båd

Det er dog indtil videre primært bilejere over 40 år, som investerer i lakforsegling. ”De unge bruger ikke penge på deres biler i samme omfang som andre – i hvert fald ikke på vedligehold. Måske har de ikke bilen så længe ad gangen, men netop derfor – for at undgå massivt pristab ved videresalg – kan penge til en lakforsegling være givet klogt ud,” siger Brian, der selv kører i en VW Passat, lakforseglet naturligvis.

Med til historien hører, at også motorcykelejere og bådejere vælger lakforsegling hos Bilernes Hus. ”Bådejerne har fundet ud af, at båden kan sejle væsentligt hurtigere og bruger mindre brændstof, idet overfladen som er af glasfiber bliver blank og glat og derved giver langt mindre vandmodstand. Det er da smart – og så ser det brandgodt ud!” slutter Brian, før han drøner ud til sine medarbejdere, hvor bilerne holder i kø for at komme under kærlig behandling.

Bilernes Hus, Bilernes Hus Silkeborg, DITEC

Er du virksomhedsejer med biler på vejene, kan lakforsegling være sund fornuft:

Hver medarbejder kører bilen i vaskehallen gennemsnitligt én gang pr. uge, 46 uger om året: 46 uger x 150 kr.= 6.900 kr.

Med lakforsegling vælger medarbejderen i stedet den billigste bilvask:

46 uger x 50 kr.= 2.300 kr.

Difference = 4.600 kr., som du kan vælge at bruge på en lakforsegling med de øvrige fordele, du netop har læst om.

 

 

FAKTA:

  • DITEC er Danmarks største bilplejekæde
  • Bilernes Hus er det eneste sted i Silkeborg, der laver DITEC lakforsegling
  • Bilernes Hus er autoriseret forhandler af fabriksnye Kia, Nissan, Skoda og Volkswagen samt autoriseret servicepartner for Audi, BMW, Fiat, Kia, Nissan, Skoda og Volkswagen
  • DITEC er udbredt bl.a. i Norge, hvor over 6.000 biler lakforsegles hvert år

Bornholms Lufthavn – en betydningsfuld sluse til resten af verden

Bornholms Lufthavn – en betydningsfuld sluse til resten af verden

Klokken er 06.00 mandag morgen. Det første af tre fyldte morgenfly mod København har netop sluppet den dugvåde asfalt i Bornholms Lufthavn. ”Det blæser altid herude,” siger Per Henrik Zarzycki, der er driftschef i den lille lufthavn lidt syd for Rønne. Indenfor er kaffen sat over, og i løbet af de næste par timer er alle pigerne på lufthavnens kontorer mødt ind. Døren står åben mellem lufthavnens personale og DATs ansatte, der arbejder tæt sammen om at få lufttrafikken til og fra klippeøen i Østersøen til at glide optimalt.

Tekst: Majbritt Mikkelsen
Foto: Katrine Brun Lunding

DAT, Bornholms Lufthavn, Bizz Up Forår 2019

Lille lufthavn – stor betydning

Per, som alle kalder Bimmer, viser rundt i security-området og bagagehåndteringen, hvor der står to mindre bagagevogne parkeret i noget, der minder om en dobbeltgarage til et større parcelhus et sted i provinsen. ”Her er småt, men godt,” siger Per, der udover at lave ”bird-control” på banen koordinerer de mange forskellige opgaver, der er forbundet med at holde en lufthavn kørende; al hegn skal inspiceres, en gavl males og græsset klippes. ”Vi fungerer som en hvilken som helst anden lufthavn, bare i mindre skala. Sikkerheden er i top, servicen skal spille, og tidspunkterne overholdes,” fortæller Per, der har arbejdet i lufthavnen gennem 13 år og oprindeligt er uddannet blikkenslager.

Bornholms Lufthavn tæller 40 medarbejdere, som deler hverdag med fire ansatte fra DAT.

DAT, Bornholms Lufthavn, Bizz Up Forår 2019

Under kærlig behandling

Og tiderne bliver overholdt… meeed en anelse indlagt elastik. ”Vi kender mange af passagererne ret godt, især pendlerne,” fortæller Jane Dahl Hansen, der arbejder i handlingen, som det hedder, når man sørger for at tage imod og hjælpe passagererne, blandt andet når de er sent på den. ”Nogle gange sker det, at folk kommer drønende ind ad døren i de allersidste minutter før afgang. Så gør vi – sammen med vores kollegaer hos DAT – alt hvad vi kan for at de når deres fly, selvom det nogle gange kan være ret hæsblæsende og føles som om, at vi nærmest kaster dem om bord. Det betyder noget at kunne hjælpe, når det brænder på.”

LÆS OGSÅ: DENNIS OG DAT TRÆKKER TRÅDE MELLEM JYLLAND OG SJÆLLAND

På check-in skranken står der en skål med de efterhånden legendariske lakridskugler i hvid DAT-indpakning, som man får serveret ombord på flyene. Ude bagved står en hel kasse. ”Ja, vi er ikke fedtede med at dele ud. Hvis en ekstra lakridskugle betyder, at et barn får en god oplevelse med at skulle ud at flyve, så får de én med i lommen. Ja, eller de voksne, for den sags skyld,” smiler Jane.

Tryk på

Fra Bornholm kan du flyve til København, Aalborg, Billund – og en række europæiske feriedestinationer, herunder Tenerife og Mallorca. ”Det er dejligt for bornholmerne at kunne rejse på ferie og lande direkte i Rønne, fremfor at skulle mellemlande i København. Det betyder ikke så meget på udrejsen som det gør på hjemturen,” fortæller Per om charterrejserne, der startede fra Bornholms Lufthavn den 2. april.

Charterrejserne giver travlhed i lufthavnen. Det samme gør Folkemødet i juni, som siden det første af sin slags i 2011 er vokset betragteligt. Mange af de mere end 100.000 deltagere kommer flyvende til øen, og det kan mærkes. Anja Hjorth, der er en af DATs ansatte i lufthavnen, fortæller: ”Det er heftigt under Folkemødet, hvor øen summer af aktivitet, og alle mulige mennesker – kendte som ukendte – passerer igennem vores arbejdsplads. I det hele taget er kontakten med de mange mennesker sjov og giver et ekstra krydderi på hverdagen. På tidspunkt havde vi en trofast pendler, der hvert år kom med en fin juledekoration til vores skranke. En anden kommer med blomsterløg til haven. Sådan bliver man på en eller anden måde dus med pendlerne.”

DAT, Bornholms Lufthavn, Bizz Up Forår 2019

Anja hjælper også med booking af grupperejser, som kan være virksomheder, foreninger eller familier, der rejser sammen som gruppe. Pigerne ved DAT booker også billetter til uledsagede børn, som er børn der rejser alene, hvor der skal være styr på ledsager, afhentning osv. Endeligt er der bagagen, som uheldigvis kan være forsinket og hurtigst muligt skal tilbage til ejermanden. ”Heldigvis sker det ikke så tit. Oftest er det periodevist og skyldes mest for sen indtjekning, eller at bagagen ikke er tjekket ind til slutdestinationen,” runder hun af.

Indtjekning! Vi kigger op på uret. Det er blevet tid at vende næsen tilbage mod København. Afgangen sker på minuttet, bagagen er med, et stort smil til farvel, og så er vi dem, der er fløjet!

 

 

FAKTABOKS:

  • DAT har fløjet til Bornholm siden 2013
  • På en mandag håndterer lufthavnen ca. 745 passagerer, hvoraf nogle flyver frem og tilbage på samme dag
  • Bagagebåndet i Bornholms Lufthavn er 10 meter langt. I Københavns Lufthavn er bagagebåndet 10 kilometer

Snevagten: Og så var der dén om ham gutten, der solgte snerydning i juni

Snevagten: Og så var der dén om ham gutten, der solgte snerydning i juni

Det lyder som en dårlig vittighed, men i Christoffer Gades univers sner det året rundt. Du kan hoppe med op i sneploven, når Christoffer giver en rundtur i hans store hvide verden. Christoffer Gade har sne på hjernen 365 dage om året. Som indehaver af Snevagten A/S har han via sin helt egen tilgang til markedsføring stor succes med at sælge snerydning – også når kalenderen står på sol, sommer og softice.

Den ene vinter får vi ikke så meget som et fnug, imens vi året efter må overnatte i idrætshaller juleaften, fordi sneen vælter ned og lukker Danmark til. Vintervejrets uforudsigelighed er intakt. Som grundejer, virksomhedsejer og arbejdsgiver har du pligt til at holde arealer, hvor ansatte, kunder og besøgende færdes, ryddet for sne og is. Du kan enten lade sneen komme bag på dig og selv huske at få lavet aftale med den lokale entreprenør, vognmand eller landmand, eller du kan overlade festen til Snevagten – Danmarks førende snerydningsfirma. Indehaver Christoffer Gade siger: ”Hos Snevagten sælger vi snerydning og saltning på abonnement. Det svarer til en forsikring, hvor du nogle år måske ikke har brug for den, imens du andre år ville være voldsomt på spanden uden. For virksomheder kan der være tale om store arealer, der skal være ryddet før kl. 7 om morgenen, og det gør man ikke bare med en skovl og en kost i sidste øjeblik.”

Snevagten.dk, Snevagten, Christoffer Gade, Bizz Up Forår 2019

Lavine blev vendepunkt

Snevagten, der udelukkende henvender sig til virksomheder, har eksisteret siden 1998, hvor Christoffers far var indehaver af et ejendomsservicefirma, der også solgte snerydningskontrakter. Christoffer er på det tidspunkt en ung knægt, der i fritiden vasker trapper og går til hånde i sin fars firma. Da han bliver ældre, avancerer han til at rydde sne, imens faren, der oprindeligt er håndværker, er begyndt at montere køkkener og badeværelser. 13 virksomheder har på det tidspunkt en snerydningskontrakt hos Snevagten. Christoffer starter som soldat på Bornholm, hvor han har en del fritid og ret hurtigt begynder at interessere sig for markedsføring, og derfra tager det fart. Han siger: ”Google Adwords er på det tidspunkt helt nyt og sender for alvor kunder ind på Snevagtens nye hjemmeside. Virksomheden vækster, og vi begynder at tage andre opgaver ind, så der også er arbejde til de mange ansatte i sommerhalvåret; anlægsgartnerarbejde, græsslåning, håndværkeropgaver osv. Vi mener, at vi skal servicere kunderne året rundt, og vi har travlt!”

I 2014 kommer Snevagten ud med et dundrende underskud. ”Der var ingen vinter i Danmark, og vi havde alt for mange ansatte. Selvom omsætningen var stor, var det langt fra nok til at holde en så stor maskine kørende,” fortæller Christoffer, som påbegyndte en massiv oprydning i virksomheden. ”Det var ikke sjovt at arbejde for lånte penge. Konsekvensen blev, at jeg sorterede alle de mangeartede opgaver fra og valgte at fokusere 100% på snerydning. I dag er jeg eneejer af Snevagten, hvor vi har underleverandører til at stå for selve opgaven, imens vi håndterer alt det bagvedliggende; kontrakter, papirarbejde osv.”

Alle konkurrenterne slår græs

I dag har 30% af Snevagtens kunder snerydning på abonnement, hvor de er sikret snerydning hele vinteren, uanset om det sner eller ej. Men hvordan kan det lade sig gøre at leve af snerydning i et land, hvor snevejret varierer så meget? Christoffer fortæller: ”Tallene i Snevagtens drift har alle årene været gode. Vores arbejde har altid været i orden, og kunderne har holdt ved. På papiret var en snerydningskontrakt en god aftale, som er den del, jeg har holdt fast i. I dag ejer vi ikke en eneste sneplov.”

TJEK SNEUNIVERSETS YOUTUBE-KANAL

Se behinds the scenes, op- og nedture, tips og tricks og meget meget mere!

Christoffers vigtigste erfaring har været at have modet til at stille skarpt: ”De helt store lærepenge har for os, ligger i at fokusere kun på én ting. Jeg er blevet meget, meget dygtigere til præcis dét, jeg laver. Jeg har en kæmpe viden på mit felt, og er oveni købet er den eneste i Danmark, som griber snerydning an på denne måde. Alle mine konkurrenter kører lige nu rundt og slår græs, som er et svært marked, hvor de oftest konkurrerer på prisen. Så imens de har supertravlt med at holde knivene på græsslåmaskinen skarpe, render jeg stadig rundt og tænker på snerydning.”

Kold kanvas er ude i kulden

Googler du ”snerydning”, popper Snevagten op som en af de øverste – ovenikøbet med direkte reference til den by, du bor i. Og klikker du derefter ind på Snevagten.dk, åbner der sig et helt univers af sne og markedsføring. Christoffer fortæller: ”Interessen for online markedsføring stammer helt tilbage fra, hvor vi lavede de første Google Adwords kampagner, og hvor jeg lærte, hvad det betyder at få folk til at klikke på en hjemmeside og udfylde en kontaktformular, så de ringer til mig, fremfor at jeg skal køre rundt og lave kold kanvas.”

For 2 år siden fik Christoffer 25% af alle klik, der handlede om snerydning, og sidste år 85%. Der var med andre ord ikke mere at komme efter på Snevagten.dk. Han fortæller: ”Da vi ikke kunne komme højere op, men stadig havde budget, begyndte jeg kigge på, hvad folk i andre lande gør. Jeg faldt over en mand, Gary Vaynerchuk, der taler om branding og marketing i både stor og lille skala, og blev enormt fascineret af hans videoblogs. Det blev starten på Sneuniverset.dk. som det ene af nu tre websites.”

Snevagten.dk, Snevagten, Christoffer Gade, Bizz Up Forår 2019

Let IT snow…

Christoffer er konstant optaget af, hvilken værdi det digitale univers kan skabe ind i hans forretning – og det fortæller han gerne (h)vidt og bredt om. Sneuniverset.dk er spækket med videoblogs, hvor Christoffer ikke kun taler om snerydning, men i langt højere grad om at drive egen virksomhed. ”Jeg kan godt lide dokumentarformatet, hvor der tales direkte til kameraet og i en ligefrem tone. Det giver potentielle kunder en ret god fornemmelse for, hvem jeg er og hvad jeg står for, før jeg kommer ud til et møde. Det har endda vist sig muligt at lave rene online salg, hvor kunden har underskrevet en til tider ret stor aftale online, uden at vi har holdt et møde. Det er ret vildt.”

Forretningsmodellen bag Snevagten handler ikke om sne. ”Jeg kunne i princippet arbejde med alt muligt end snerydning, men nu er det blot sådan, min historie har formet mig. For mig handler om at vinde hver dag og have glade kunder – også når det ikke sner.”

 

FAKTABOKS:

  • Snevagten har 6 fuldtidsansatte fordel på 7-8 personer, som alle sidder i Søborg
  • Rydder sne på 1.059 lokationer eller hvad der svarer til 2.200.000 m2
  • Bruger ca. 2.200 tons salt hver vinter til glatførebekæmpelse
  • Tjek Snevagten.dk, Sneuniverset.dk og Snerydnings-tilbud.dk

Hvad betyder FN’s 17 Verdensmål for virksomhederne i 2019?

Hvad betyder FN’s 17 Verdensmål for virksomhederne i 2019?

Bizz Up har spurgt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator om, hvad FN’s 17 Verdensmål betyder for virksomhederne i 2019.

”Verdensmålene betyder mere og mere for mange – især større – virksomheder. Der skal helst være opsat konkrete mål for, hvor meget der kan spares i klimaregnskabet. Det handler mindre om at pege fingre og give dårlig samvittighed, og mere om at skabe øget bevidsthed, blandt andet i form af beregninger, som deles op og efterfølgende kan tjekkes af. Men vi ser også, at mindre virksomheder kommer med på vognen.”

”På investeringsfronten skeles der også i højere grad til, hvad der kan give afkast i forhold til klimamålene, som jo handler om, at en investering skal være god hele vejen rundt – bæredygtig. Hvis vi gør tingene på den rigtige måde, er det med til at løfte hele verdens udvikling.”

Future Navigator, Bizz Up Forår 2019, Bæredygtighed

Hvad kan man som virksomhed ellers bruge verdensmålene til?

”Vi har efterhånden stor mangel på arbejdskraft, og mennesker bliver mere og mere bevidste om, at de gerne vil foretage sig noget, der giver mening. Derfor bliver verdensmålene et kæmpe konkurrenceparameter i forhold til at få de rette kompetencer med om bord. Der må med andre ord gerne være en større overlægger end bare at lange tilfældigt ’produkt-bulimi’ over disken for at skabe bundlinje.”

”Verdensmålene er derfor et meget stærkt markedsgreb, men i endnu større omfang er de med til at appellere til kundernes hjerte, idet flere og flere har det skidt med den brug og smid væk-mentalitet, som hidtil har præget samfundet.”

Hvis man ikke tænker i bæredygtighed – har man så en forretning i fremtiden?Future Navigator, Bizz Up Forår 2019, Bæredygtighed

”Der vil altid findes billigt bras! Men fra at det har været en individuel stillingtagen til om man vil leve bæredygtigt, er der en tendens til, at bæredygtighed er en kollektiv ting. Fællesskaberne opdrager på hinanden, og når der opstår et kollektivt pres, så kan vi risikere, at der er virksomheder, som bliver frosset ud. Men, det er vigtigt at sige, at man ikke skal gøre det, fordi man er bange for at blive skilt ud – man skal gøre det af lyst, og fordi man rent faktisk har lyst til at gøre verden til et bedre sted. Det skal være en positiv vision om at skabe en fornyelse, der skaber overskud hele vejen rundt.”

Flytrafikkens CO2 udledning fylder i medierne. Hvem er de næste, vi hører om?

”Turen kommer helt sikker – og ganske snart – til IT-branchen, som er en mindst ligeså stor CO2-synder som flytrafikken. Grunden til, at det først sker nu, er at vi er blevet suget ind i mobiler, computere og tablets, som er blevet Need-to-have, men der går ikke længe, før man også begynder at sætte kraftigt spotlys på dette område. Der er allerede en modreaktion i gang, som går på, om man nu absolut skal have det sidste nye udstyr hele tiden, eller kunne vi måske gøre noget andet?”

Startupsvar: Opslagsværket for selvstændige – her finder du alt

Startupsvar: Opslagsværket for selvstændige – her finder du alt

Som selvstændig erhvervsdrivende er der nok at se til, og ofte kan man føle, at man er på herrens mark i forbindelse med at drive virksomhed. For modsat i større virksomheder er der ikke lige en afdeling for HR, jura eller IT, som man kan konsultere, hvis man har et spørgsmål.

Af Nikolaj Henum

 

Hvordan skriver jeg en faktura, hvordan betaler jeg moms, hvordan forholder jeg mig til persondataforordningen, hvilken selskabsform er bedst for mig, hvordan prissætter jeg mine produkter og ydelser? Spørgsmålene er mange, når det gælder opstart eller det at drive virksomhed. Og ofte kræver det, at du tager fat i en række specialister for at få svar på dine spørgsmål.

Men faktisk findes der i dag et unikt opslagsværk fra DANA – www.startupsvar.dk – hvor du kan du få svar på alle dine spørgsmål i relation til at drive virksomhed. Startupsvar.dk er ikke et decideret netværk, men en portal der løbende tilpasses de spørgsmål, man typisk har som iværksætter, enten før man starter op eller i forbindelse med driften af ens virksomhed.

LÆS OGSÅ: HVORNÅR MÅ JEG SÆLGE I MIT NETVÆRK?

»Jeg har været i markedet i mange år og beskæftiget mig meget med rådgivning i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Jeg mener at startupsvar.dk er et unikt og uundværligt produkt for selvstændige erhvervsdrivende – både i forbindelse med opstart og i forbindelse med den daglige drift. På et og samme sted kan man hurtigt finde svar på en masse spørgsmål,« fortæller Peter Kjær, der er konsulent i DANA og ansvarlig for den daglige drift af portalen. Og han understreger da også, at antallet af besøgende vidner om en stor succes.

»Hver måned har vi mere end 40.000 unikke sidevisninger. Det taler jo sit tydelige sprog om, at DANA med denne portal udfylder et behov i markedet blandt de selvstændige erhvervsdrivende – og de tilbagemeldinger, som vi får fra iværksættere er da også yderst positive,« fastslår han.

Start Up Svar, startupsvar, Bizz Up, Bizz Up Forår 2019

Masser at hente

Før man starter virksomhed op, er det en god idé at læse de 100 svar, som allerede i dag findes på portalen, for det giver dig et godt fundament i forbindelse med det at drive virksomhed. Men det et væsentligt at pointere, at der ikke er tale om et statisk produkt, og man også her finder en række værktøjer i forbindelse med det at være iværksætter.

»Du kan finde svar på en række spørgsmål på startupsvar.dk, men det sker selvfølgelig også engang imellem, at der er iværksættere, som har spørgsmål, der ikke findes på portalen i forvejen. Her har du så mulighed for at skrive til info@startupsvar.dk, og vi vil så enten besvare dine spørgsmål direkte eller sætte dig i kontakt til en af DANAs mange samarbejdspartnere,« forklarer Peter Kjær og anslår, at der kommer cirka 15 spørgsmål om ugen, som ikke er at finde på siden. Hvis der er tale om brugbare, generelle spørgsmål, så bliver de lagt op på portalen efterfølgende.

Peter Kjær sammenligner portalen med en stor og uundværlig værktøjskasse for iværksættere.

»På startupsvar.dk finder du ikke kun de mest stillede spørgsmål blandt iværksættere men også for eksempel masser af skabeloner, som du kan downloade. Eksempelvis findes der skabeloner for, hvordan du opstiller et budget, hvordan du udarbejder en forretningsplan og meget mere, og det er med til at gøre, at når først iværksætteren én gang har besøgt startupsvar.dk, så finder de også ud af, at det er en undværlig værktøjskasse,« forklarer han.

Forbedres løbende

DANA overtog i driften af www.startupsvar.dk november 2017, og Peter Kjær understreger, at der siden overtagelse har været dynamisk, og at man hele tiden udvikler herpå.

»Vi arbejder løbende med at sikre, at den selvstændige besøgende for en god oplevelse når vedkommende klikker ind på www.startupsvar.dk. Og så har vi naturligvis en løbende dialog med de specialister som  står klar til at give iværksætteren råd og vejledning om det at drive egen virksomhed,« siger han.

Kort om startupsvar.dk

Portalen blev første gang lanceret af iværksætter Mogens Thomsen under navnet 100svar.dk, da han mente, at der var et udækket behov i markedet. 10 år efter havde portalen 17.000 unikke besøgende om måneden. I dag har portalen 40.000 unikke besøgende, driftes af DANA og bliver mere og mere anvendt af selvstændige erhvervsdrivende.

N.C. Nielsen løfter Danmark

N.C. Nielsen løfter Danmark

I tv-programmer som ”Løvens Hule” og ”Vejen til Seier” hyldes unge iværksættere, der kan skabe stor vækst på rekordtid. De skal helst vise en tocifret millionomsætning på kort tid med et banebrydende produkt til verdensmarkedet. Imidlertid findes der også innovative danske virksomheder, der med vedholdende arbejde kan fremvise vækst år efter år.

N.C. Nielsen A/S er sådan en virksomhed. Her har man gennem årtier opbygget en virksomhed, som et resultat af en langvarig indsats med at erstatte manuelt, rutinepræget og nedslidende arbejde med effektive og lønsomme transportløsninger. Det har vist sig at være en langtidsholdbar idé, som ligger dybt i DNA’et hos N.C. Nielsen A/S. Ideen om kontinuerligt at forbedre den interne transport i tæt samarbejde med kunderne har været det gennemgående træk i generationer.

Linde på banen

Tilbage i 1970’erne overtog B. Nielsen og Per T. Nielsen ledelsen af Balling-virksomheden. Hurtigt blev der skruet op for salgsarbejdet rundt omkring i det jyske. Samtidig fik brødrene forhandlingen af det dengang upåagtede tyske mærke inden for gaffeltruck, nemlig Linde. I bakspejlet skulle dette vise sig at være et vigtigt springbræt til den videre udvikling.

– Vi ramte et behov i markedet med Linde gaffeltruck. Vores kunder var begejstrede fra starten over de robuste gaffeltruck, der flyttede gods i et hidtil uset tempo og med en nemmere arbejdsgang. Linde har været gode til at videreudvikle maskinerne, og vi lægger flere lag på kvaliteten ved at tilpasse maskinerne med ekstraudstyr og specialløsninger samt det allernyeste indenfor flådestyring og sikkerhed, fortæller adm. direktør Poul B. Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

Linde er rygraden hos N.C. Nielsen, der i dag er Skandinaviens største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner. Gennem årene har N.C. Nielsen solgt mere end 50.000 maskiner, hvoraf hovedparten er Linde. Mærket regnes for verdens førende inden for truckteknologi, og det har i årevis sikret effektiv lagerlogistik hos et stort antal danske virksomheder.

N.C. Nielsen, Iværksætteri, Innovation, Bizz Up Forår 2019

Tid til tunge løft

For N.C. Nielsen var det naturligt at udvide paletten af løsninger til intern transport, især med de såkaldte heavy duty-maskiner. I 2000 førte det til forhandlingen af de hollandske Terberg terminaltraktorer, der flytter trailere m.m. i færgehavne og distributionscentre, og i 2007 til et udviklingssamarbejde med svenske Konecranes, som leverer reachstackere til fx vindmølleindustrien og havneterminaler.

– I Danmark har vi stolte traditioner inden for både vindmølleindustri og søtransport. Vi glæder os over at kunne bidrage med løsninger på disse felter, når der eksempelvis skal flyttes vindmølletårne, naceller, konstruktioner og containerne. Der foregår masser af denne interne transport hver eneste dag. Det stiller ekstreme krav til løftekapacitet, manøvreevne og præcision på det kørende materiel, fortæller teknisk direktør Per T. Nielsen fra N.C. Nielsen A/S. 

N.C. Nielsen, Iværksætteri, Innovation, Bizz Up Forår 2019

Verdens største reachstacker

Innovation rimer på evolution hos den jyske virksomhed. Udviklingsarbejdet kræver masser af timer ved tegnebrættet, i konstruktionsafdeling og på det store værksted, hvor man fx har opbygget verdens største reachstacker. Det er en stærkt modificeret Konecranes, som har fået ændret hele geometrien og vitale komponenter, så den kan løfte 152 ton på krogen. Den første af disse kæmpemaskiner flytter gigantiske vindmølletårne og andet sværgods på de enorme havnearealer i Esbjerg, og de næste er på vej til kunder i hele verden.

Service uden grænser

De tusindvis af maskiner i drift betyder at N.C. Nielsen A/S har opbygget en stor serviceorganisation. Over 100 servicemontører er dagligt på vejene for at yde planlagt vedligeholdelse eller akut assistance ved et nedbrud. Fra Balling fragtes natkasser ud til servicemontørens privatadresse med reservedele, så de er klar til at tage af sted om morgenen uden spildtid – og fra centralt hold kan bilerne dirigeres hvorhen det skal være med avanceret GPS-styring og døgnberedskab.

LÆS OGSÅ: MANUFACTURING FESTIVAL DENMARK 2019

Lithium-ION batterier

Trangen til nyskabelse viser sig på flere fronter i en virksomhed, der lytter til markedet. Størsteparten af de maskinerne er i dag el-drevne. Derfor har N.C. Nielsen skabt egenudviklede Lithium-ION batterier. De kan skræddersyes til den enkelte truck og virksomhedernes behov for en driftssikker, højtydende og effektiv energikilde, så de går en grønnere fremtid i møde. Dette er endnu et vidnesbyrd om de langsigtede partnerskaber, der er et særkende hos N.C. Nielsen A/S:

– Vi har fokus på at skabe merværdi for vores kunder. Det gør man ved at investere tid og energi i at lære kunden rigtigt godt at kende, sætte sig grundigt ind i sagerne og komme med kvalificerede bud på deres interne transportudfordringer. Vi har dygtige medarbejdere på alle poster, som er villige til at yde en ekstra indsats for at komme i mål – og først går hjem, når opgaven er løst, fortæller adm. direktør Poul B. Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

Seneste skud på stammen er de såkaldte AGV-løsninger, der kan oversættes til førerløse truck. De har fundet vej til et stigende antal virksomheder, der ønsker høj effektivitet, sikkerhed og kort tilbagebetalingstid.

Hver dag arbejder 240 dedikerede medarbejdere på at skabe løsninger til intern logistik og transport i danske virksomheder og man kan altid regne med, at hos N.C. Nielsen er et ord et ord. Sådan var det i 1946 og sådan er det forsat i dag.

 

FAKTABOKS: 

  • Skandinaviens største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner
  • Grundlagt i 1946 i Balling – og siden med afdeling i Karlslunde og Stockholm
  • 240 medarbejdere, hvoraf 100 er servicemontører på vejene
  • Omsætter for over 755 millioner kr. årligt
  • Forhandler verdenskendte mærker som Linde, Terberg, Konecranes og Combilift
  • Nordens største udvalg af brugte truck med over 800 klargjorte maskiner på lager
  • Sammen med robotvirksomheden BILA A/S medejer af AGV Scandinavia, der fremstiller førerløse truck
  • Del af N.C. Nielsen Gruppen, der også omfatter Scantruck A/S (entreprenørmateriel)

Holstebro Kommune: Byudvikling med borgerne på banen

Holstebro Kommune: Byudvikling med borgerne på banen

I Holstebro bygger man bro mellem mennesker, når der skal lægges planer for byens fremtid. Byudvikling med Sygehusgrunden som vigtigt element er et eksempel på, hvordan kommunens vision om at være Nordvestjysk dynamo gøres til allemandseje.

 Boliger til de unge og de ældre. Grønne områder, levende gademiljøer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Holstebro Kommunes vision er at gøre byen til den centrale motor for hele Nordvestjylland. Til at hælde benzin på tanken, sætte den rigtige kurs og holde maskineriet toptunet har Holstebro Kommune i samarbejde med Færchfonden stiftet udviklingsselskabet Holstebro Udvikling P/S. Med på køreturen har man taget byens borgere, organisationer og erhvervsliv, som på et tidligt tidspunkt har mulighed for at få indflydelse på det færdige resultat. ”Før en plan kan ligge klar, har vi taget hul på dialog med hele kommunen – og lysten til involvering og dialog er der,” siger Jesper Larsen, der er administrerende direktør i Holstebro Udvikling P/S.

Hold på hatten, Holstebro!

Som manden i styrehuset har Jesper Larsen til opgave at ende op med en samlet plan for Holstebros fremtidige byudvikling. Med sig i værktøjskassen har han flere års erfaring inden for ejendomsudvikling, et stærkt netværk og stor optimisme på vegne af byen, hvor han har boet med sin familie i snart 30 år: ”Holstebro er en by med et stærkt og varieret kultur- og erhvervsliv. Vi er inde i en positiv udvikling, hvor vi har plus på tilflytningen af nye indbyggere, og der er et stort potentiale for at forstærke den gode udvikling,” siger Jesper og uddyber: ”Vi skal udvikle Holstebro i en retning, så det – udover at være en by, som mennesker gerne vil bo og være i – også bliver en by, som investorer fra nær og fjern finder det attraktiv at investere i.”

LÆS OGSÅ: TO CARE OR NOT TO CARE, THAT IS NOT A QUESTION!

Artiklen fortsætter efter billedet…Holstebro Kommune, Innovation, Bizz Up Forår 2019

Fra sygehus til central zone

En vigtig brik i visionen er udvikling af Sygehusgrunden midt i byen, som med sin grund på ca. 70.000 m2 kommer til at spille en central rolle i fremtidens Holstebro. Thomas Leerberg, der er planchef i Holstebro Kommune, fortæller: ”Vi har at gøre med et projekt, der rækker langt ud i fremtiden. Holstebro Sygehus er jo stadig i funktion. Først i marts 2021 klippes snorene til DNV-Gødstrup, som er det nye supersygehus nordvest for Herning, der blandt andet skal erstatte det nuværende regionshospital i Holstebro. Og ikke mindst har vi at gøre med et stort område. Noget skal bevares, imens andet skal ombygges eller helt fjernes. Forandringen af området vil foregå i etaper, hvor hastigheden afhænger af blandt andet markedets bevægelser. Det er med andre ord ikke nogen enkelt eller hurtig øvelse at forandre et så stort areal, som både skal kunne bære vigtige dele af kulturhistorien videre og spille optimalt sammen med den øvrige by. Forarbejdet skal gøres grundigt.”

Hele byens planHolstebro Kommune, Innovation, Bizz Up Forår 2019

Og netop dette forarbejde er noget, man i Holstebro tager meget seriøst. ”Vi vil sikre en bred opbakning og har derfor i en meget tidlig fase inviteret både unge og ældre, erhvervsliv, organisationer mfl. på visionskaffe, hvor masser af spændende ideer og forslag er kommet på bordet,” fortæller Jesper Larsen, der efter en prækvalifikation med 19 tværfaglige teams fra hele landet nu skal udvælge tre teams, som skal konkurrere om at få opgaven: ”Min drøm for Holstebro med Sygehusgrunden som stort fokusområde er en spændende bydel præget af mangfoldighed – et sted alle har lyst til at komme og en by, som er bundet smukt og solidt sammen på et fundament af fælles fodslag. Og det er jeg sikker på, at vi får,” slutter han.

Vinderprojektet afsløres på et borgermøde i slutningen af 2019.

 

FAKTABOKS:

  • Holstebro Kommune overtager Sygehusgrunden i foråret 2021, hvorefter areal og bygninger udbydes helt eller delvis´
  • Der bliver over de næste år løbende involvering af borgere og aktører i kommunen
  • Se mere på www.holstebroudvikling.dk
  • Tech
  • 0
  • Closed
  • 7 minutter læst

Manufacturing Festival Denmark indbyder industrifolk til et kig ind i digitaliseringen

Manufacturing Festival Denmark indbyder industrifolk til et kig ind i digitaliseringen

Fremtiden er her før vi aner, og det går hurtigere og hurtigere, så hvordan får man ikke bare et overblik men også indsigt. Ja, kigger man forbi Manufacturing Festival d. 8. maj på AU i Herning er man godt på vej. For andet år i træk arrangerer Business Region MidtVest og partnere et samlingspunkt hvor industrifolk, videninstitutioner og det offentlige Danmark kan mødes og udveksle viden.

Temaet for festivalen er digitalisering, og opgaven er at give interesserede indsigt i fremtidens produktionsindustri fra både et teknologisk og et forretningsmæssigt perspektiv, og den er således primært henvendt til strategiske og tekniske profiler og beslutningstagere i produktionsvirksomheder.

Oplev et internationalt konferenceprogram i fem spor med eksperter, der bringer dig på forkant med fremtiden og giver dig stof til eftertanke.

Manufacturing Festival er et vigtigt skridt på vejen for at få etableret et samlingspunkt og mødested, hvor viden deles, så vi bliver i stand til at få et overblik, etablere samarbejder og vækste og dermed sætte Midt- og Vestjylland på Danmarkskortet, eller bedre endnu Verdenskortet, udtaler forretningsudvikler Mikkel S. Meldgaard fra Business Region MidtVest.

Speeddating for industrifolk

Ideen til Manufacturing Festival, der første gang blev afholdt i 2018, er at få etableret et samlingspunkt for det, der rører sig i industrien – og så nå det på én dag – en slags speeddating for industrifolk. Med 135 deltagere allerede det første år har Festivalen vist sig at være et så stort tilløbsstykke, at der er aktører til at den i år byder på hele fem spor, man kan følge på fem forskellige lokationer. Her præsenteres, provokeres, inspireres, og ideen er, at man skal komme for at blive overrasket over ting, man ikke vidste noget om i forvejen, og som man ikke troede var muligt, som en af deltagerne i 2018 udtrykte det.

Alt starter og slutter på AU Herning, hvor deltagerne vil få masser af input og chance for at etablere netværk på tværs af virksomheder, forskere og studerende. Det er en enestående mulighed for at interagere med de kommende ingeniører, der helt sikkert vil være rift om.

Et varieret program

Konferencen indeholder oplæg, demonstrationer, cases og virksomhedsbesøg. Vi starter med et fokus på ledelse i en mere digital produktionsverden med et indlæg om hvordan man leder i en verden hvor intet er som det plejede at være. Herefter sættes rammen for dagen med et indlæg om hvad vi kan lære af de bedste digitaliserede produktioner og ét om hvordan man skaber vækst baseret på digitale forretningsmodeller.

Herefter opdeles programmet i fem spor med forskellige vinkler på digitaliseringen.

Spor 1 foregår på AU i Herning, hvor der fokuseres på digitalisering indenfor fremtidens ressourcer – nye grønne teknologier både inden for landbrug og industriproduktion.

Spor2 finder sted hos DAMRC, der er et forsknings- og udviklingscenter for avancerede produktionsteknologier. Her handler det om procesoptimering i fremtidens produktion samt etablering af strategiske partnerskaber.

LÆS OGSÅ: FORANDRINGSPARATHED ER ET MUST, HVIS DU VIL OVERLEVE I MORGEN

Spor 3 foregår i Messecenter Herning, og er en messe med temaet Electronics of Tomorrow (EoT) der bl.a. byder på et spændende konferenceprogram, demonstrationsområde og udstillingsmesse alt sammen med fokus på hvordan teknologien påvirker morgendagens produkter og services.

Spor 4 foregår hos virksomheden Troldtekt i Troldhede og her kan man få ny viden blandt andet om Internet of Things (IoT), data i produktionen og næste generation internet.

Spor 5 foregår på Ausumgaard i Hjerm, og tager afsæt i fremtidens muligheder indenfor digitalisering i landbruget. Sporet vil have et særligt fokus på markbrug hvor emner som førerløse traktorer og automatisering af jordbrugsprocesser vil være blandt emnerne.

I flere af sporene vil der være mulighed for at overvære resultatet af forskellige TBMI-Challenges. Virksomheder som bl.a. Plastix fra Lemvig og Troldtekt fra Troldhede har præsenteret en konkret problemstilling, som studererene fra AU har arbejdet med, og hvor resultatet præsenteres for publikum.

Manufacturing Festival, Business Region MidtVest, Bizz UP Forår 2019
Dagens program byder både på oplæg, demonstrationer og virksomhedsbesøg

Dagen afsluttes med en laboratorierundtur på AU i Herning et inspirerende et indlæg af, Erick Thürmer, CEO hos Thürmer Tools og fakultetsmedlem hos Singularity University, og medlem af Erhvervsministeriets Disruption Task Force. Erick Thürmer vil bl.a. fortælle om, hvordan han har forvandlet sin oldefars traditionsrige og mere end 120 år gamle værktøjsvirksomhed til en digital forretning af helt nye dimensioner.

Læs mere om Manufacturing Festivalen på
www.manufacturingfestival.dk

FAKTA:

  • Business Region Midt Vest er et samarbejde mellem kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer. I BMV skal vi forsøge at etablere en platform, der skal sikre vidensudvikling fra vidensinstitutioner til gavn for lokale virksomheder og hele det Midt- Vestjyske område
  • En TBMI Challenge er en praktisk problemstilling som er stillet af en virksomhed, der ønsker at få udfordret deres nuværende forretningsmodeller eller har idéer til nye. De studerende vil igennem en intensiv periode arbejde på konkrete løsninger til udfordringen. TBMI (Technological Business Model Innovation) er et af kernefagene på ingeniøruddannelsen teknologibaseret forretningsudvikling på AU BTECH i Herning