Mange erhvervsdrivende elsker at sende en faktura for et veludført stykke arbejde, eller et leveret produkt. Desværre oplever et stigende antal virksomheder desværre at flere og flere kunder ikke betaler deres faktura til tiden. Årsagen er ofte rigtig mange, og i mange tilfælde skyldes det heldigvis en simpel forglemmelse for debitors side. Sådanne sager løses ofte med en venlig reminder, en rykker eller en rykkerskrivelse med et eventuelt rykkergebyr.

I de tilfælde hvor det ikke er en simpel forglemmelse, kræver det lidt mere arbejde fra dig som kreditor, at få dine penge – heldigvis er inkasso, uanset om du gør det selv, lader fogedretten, advokat eller et inkassofirma klare det – langt nemmere og billigere end de fleste går og tror.

Debito hjælper, hver eneste dag over 1.000 danske små og store virksomheder med inkasso, ved at sætte rykkerudsendelse og inkasso på autopilot – gratis, ud fra no cure, no pay – gratis inkasso, hvis vi ikke løser din sag.
Debito har her lavet en guide til hvad du som kreditor selv kan gøre, hvis du oplever en dårlig betaler, og dine fakturaer ikke bliver betalt – for du kan gøre rigtig meget selv, før den skal sendes til os som inkassofirma og dermed måske helt undgå inkasso.

”Hvem og hvad gør I når en kunde ikke betaler?”

Hvis du ikke klart og tydeligt kan svare på overstående, så bør du få rettet op på det – og det gøres ved at have en politik på området, en politik der overholdes konsekvent. Uanset hvem skyldner er; ny eller gammel kunde – stor eller lille.

Ved at have en politik for håndteringen af jeres dårlige betalere, sikrer I jer dels at der sker noget – og at det sker hver gang. Det er i udgangspunktet irrelevant hvad jeres politik indeholder; opkald, udsendelse af rykkerskrivelser, inkassovarsel; fysisk fremmøde eller direkte til advokat eller inkassofirma – blot, at I er klar over hvad der sker, hvem der udfører det, og hvornår det gøres. Det vil medføre en markant øget betalingsrate fra dag et.

LÆS OGSÅ: INKASSO – LAD OS FÅ BRUDT FORDOMMENE ÉN GANG FOR ALLE

Eksempel på en politik for inkasso

En debitor-politik kan være udformet på mange måder, og der er som sådan ingen rigtig eller forkert måde at håndtere dårlige betalere på – blot at det overholder god inkassoskik, påfører lovmedholdelige rykkergebyr, kompensationsgebyr og renter.

Husk at være konsekvent, når der rykkes efter betaling. Et eksempel på en politik og flow for jeres dårlige betalere kunne være:

• Opkald eller venlig reminder via mail/brev
• Udsendelse af rykkerskrivelse 1, 2 og 3 (med eller uden rykkergebyr)
• Betalingspåmindelse / betalingspåkrav
• Udsendelse af inkassovarsel
• Send sagen til inkassofirma med henblik på fx fogedretten og udlæg

Du må rykke efter betaling alle de gange du vil; telefonisk, på mail, brev og fysisk fremmøde. Husk, at såfremt du pålægger rykkergebyr på dine rykkerskrivelser (rykkere), SKAL debitor have en betalingsfrist på mindst 10 dage til at betale, i denne periode må du ikke rykke efter dine penge. Du må maksimalt rykke skyldner 3 gange, med et pålagt rykkergebyr på 100 kroner (3 x 100 kroner).

Uanset om du udsender rykkerskrivelser, betalingspåmindelse, betalingspåkrav eller inkassovarsel til din skyldner, så sørg for at udforme dem i en ordentlig, men bestemt tone. Inkasso løses altid bedst sådan.

Læs mere om emnet på vores inkassoskole

Inkasso er kun effektivt hvis du handler hurtigt

Enhver der arbejder med inkasso, uanset om det er kreditor selv i form af egeninkasso, en inkassoadvokat eller for den sags skyld et hvilken som helst inkassofirma – ja, så vil alle samstemmende sige, at des hurtigere du reagerer – jo hurtigere og stører chance er der for at få sine penge.

Nogle amerikanske studier viser, at dine chancer falder med 7 til 8% hver eneste måned, hvor du ikke foretager dig noget overfor en dårlig betaler. Det anses imidlertid en smule lavere hvis en sag ligger hos et inkassofirma eller hos en advokat – tendensen er dog ens: jo længere tid der ikke sker noget, jo ringere bliver dine chancer for at få dine penge hjem.

Vi anbefaler derfor, at du som virksomhed minimum 1 uge efter konstatering af manglende betaling, laver første handling mod skyldner i form af et opkald, udsendelse af rykkerskrivelse, betalingspåmindelse, betalingspåkrav eller et inkassovarsel. Husk at en faktura forfalder den dag du har sat betalingsfristen til. Debitor må med andre ord gerne betale sin faktura på dagen for betalingsfristen, og i så fald er fakturaen betalt rettidigt – selv om du først får dine penge dagen efter. Dette skyldes ofte, at I ikke har samme bank, eller at fakturaen er betalt efter bankdagens ophør. Du har som virksomhed dermed ikke krav på, at have pengene på betalingsdatoen. Det er med andre ord en god idé, først at opstarte inkasso 2-3 dage efter betalingsdatoen, for at sikre sig at betalingerne ikke krydser hinanden.

Husk rykkergebyr og kompensationsgebyret

Oplever du som virksomhed, at dine kunder ikke betaler, har du mulighed for at pålægge debitor en række gebyrer i form af renter, rykkergebyr og kompensationsgebyr. Langt de fleste virksomheder i dag, er udmærket bekendt med, at man kan pålægge 3 x 100 kroner i rykkergebyr med 10 dages mellemrum. Mange gør brug af det, og rykkergebyret er både effektivt og ofte nemt at pålægge i et moderne regnskabsprogram så som Billy, Dinero eller E-conomic.

Hvad de færreste kender til, er det såkaldte kompensationsgebyr på 310 kroner. Kompensationsgebyret må KUN pålægges erhverv, altså kun virksomheder (B2B) – du må altså IKKE pålægge dine privatkunder dette kompensationsgebyr. Kompensationsgebyret er et uafhængigt gebyr af de øvrige renter, rykkergebyr og må i princippet pålægges lige når du vil i din inkasso-fase.

Kompensationsgebyret er påtænkt som værende et gebyr for, at kompenserer for de ekstra udgifter man har i forbindelse med inkasso og inddrivelse af ubetalte fakturaer.

Opsummering

Desværre oplever et stigende antal virksomheder bøvl og besvær med dårlige betalere. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at din virksomhed har en politik for området. Virksomheden skal altid vide

1) Hvem tager sig af de dårlige betalere

2) Hvornår gør vi noget

3) Hvad foretager vi os?

4) Hvem sender vi sagen til, når skyldner ikke reagerer på os? Debito? Egen inkassoadvokat eller inkassofirma?

Jeres politik for inkasso skal ligeledes være gearet således, at den reagerer hurtigt og konsekvent, når I som virksomhed oplever en dårlig betaler – på den måde øger I jeres succesrate markant; uanset om det er jer selv der står for inddrivelsen – eller lader en partner om det, så du kan fokuserer på det der skaber værdi for din virksomhed; glade betalende kunder.