Der er en række overvejelser, man som arbejdsgiver bør gøre sig, når man overvejer at ansætte sin første medarbejder. Denne artikel har til formål at vejlede og guide arbejdsgivere, der står overfor denne udfordring.

Registrering som arbejdsgiver

Det første skridt, man bør foretage er at lade sig registrere som arbejdsgiver på Virk.dk. Dette kræver, at man som kommende arbejdsgiver angiver, at der ønskes at der fremadrettet skal ske indberetning af løn samt indeholde A-skat, ATP, Arbejdsmarkedsbidrag på dine kommende medarbejdere til eindkomst. Dette er et krav uanset om du ejer et Anpartsselskab, Aktieselskab eller en personlig ejet virksomhed og derved ønsker at udbetale løn til dig selv.

Indberetningen skal kun ske en gang, hvorefter du som registreret arbejdsgiver kan ansætte ubegrænset antal medarbejdere.

Du skal dog som arbejdsgiver huske at afmelde dine medarbejdere, såfremt du en dag står i en situation, hvor du ikke længere ønsker at have ansatte tilkoblet din virksomhed. Herved undgår du, at SKAT kontakter dig omkring blandt andet indberetning af løn.

Løn

Når man som arbejdsgiver udbetaler løn eller honorarer til sine medarbejdere gennem sin virksomhed, skal der ske en indberetning til SKAT. Virksomheden skal sørge for, at der trækkes skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt ATP-bidrag af blandt andet løn, godtgørelse, tantieme, provision og en række personalegoder.

Medarbejdernes løn skal indberettes samt udbetales månedligt.

Overenskomst?

En overenskomst er en kollektiv aftale mellem på den ene side en sammenslutning af medarbejdere, samt på den anden side enten en enkelt arbejdsgivervirksomhed eller en arbejdsgiverorganisation.

En overenskomst har blandt andet til formål at fastlægge reglerne for medarbejdernes løn- og arbejdsforhold. Overenskomster omhandler derudover ferie, arbejdstid, sygedagpenge, barsel samt arbejdsmiljø.

Lovgivningsmæssigt gælder der ikke noget krav om, at man som arbejdsgiver skal være overenskomstdækket. Man skal dog som arbejdsgiver være opmærksom på, at man skal overholde den gældende brancheoverenskomst i forhold til elever, også selvom arbejdsgiver ikke direkte er omfattet af denne overenskomst. 

Overenskomstdækket virksomhed

Du kan som arbejdsgiver vælge, at din virksomhed er overenskomstdækket på en af følgende to måder:

Du kan tilslutte dig en arbejdsgiverforening, der på forhånd har forhandlet overenskomst, som dækker dit brancheområde. Ellers kan din virksomhed blive overenskomstdækket, hvis du selv vælger at tiltræde eller underskrive en overenskomst med en fagforening. Her er der mulighed for at tiltræde vilkårene i en af de landsdækkende overenskomster.


LÆS OGSÅ: HVORDAN ANERKENDER DU BEDST DINE MEDARBEJDERE?


Kontrakter

En af de væsentligste forhold at få styr på, når man vælger at ansætte en medarbejder, er ansættelseskontrakten. En medarbejder har krav på at få udleveret en ansættelseskontrakt, såfremt medarbejderen har en gennemsnitlig arbejdstid, der overstiger otte timer om ugen. Det betyder ligeledes, at såfremt medarbejderens arbejdstid ikke overstiger de otte timer om ugen, har medarbejderen ikke krav på en ansættelseskontrakt.

En ansættelseskontrakt skal være udformet skriftligt og bør indeholde information om firmaet, information om den ansatte, stillingen samt arbejdsopgaverne bør være konkret beskrevet, løn, opsigelsesvarsler, ferierettigheder og andre væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

Det er lovpligtigt, at medarbejderen hvis arbejdstid overstiger otte timer om ugen, får udleveret en ansættelseskontrakt. Det er derfor vigtigt at arbejdsgiveren har dette for øje, når man vælger at ansætte medarbejdere, da det er arbejdsgiver, der bærer bevisbyrden for, at den ansatte får udleveret en ansættelseskontrakt. Vi anbefaler derfor, at man som arbejdsgiver udskriver to eksemplarer af ansættelseskontrakten og begge parter underskriver dem. Arbejdsgiveren bør opbevare disse kontrakter ifølge reglerne med GDPR.

Herudover anbefaler vi ligeledes, at man som arbejdsgiver får udarbejdet eventuelle bestyrelses- og advisory board kontrakter, såfremt disse er relevante for den pågældende virksomhedstype.

Lovpligtige forsikringer

Erhvervssygdomsforsikring

Erhvervssygdomssikring er en lovpligtig forsikring, som har til formål at dække og udbetale erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme.

Arbejdsskadeforsikring

Hvis du som arbejdsgiver har ansatte i din virksomhed, er denne forsikring lovpligtig. Den har til formål ar sikre alle ansatte og deres efterladte med en erstatning, såfremt de skulle indgå i en ulykke eller blive ramt af sygdom, der skyldes arbejdet.

Derudover dækker en arbejdsskadeforsikring også for skader, der kan eller må forventes at opstå inden for den skadetilkomnes arbejdsområde.

Bygningsbrandsforsikring

Denne forsikringstype er obligatorisk, hvis der er gæld i ejendommen. Vi anbefaler dog også, at man regner en bygningsbrandsforsikring, selvom man som arbejdsgiver ejer bygningerne.

Denne forsikringstype dækker typisk virksomhedens værende bygninger, inklusiv fundament indtil en bestemt dybde. Faste elinstallationer, fast bygningstilbehør, faste bygningsdele, faste installationer, faste maskiner og anlæg, som hører til virksomheden, vil som regel ligeledes være omfattet.

Ansvarsforsikring (køretøjer)

Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne ansvarsforsikring for både indregistrerede og uindregistrerede køretøjer til din medarbejder.

Ansvarsforsikring (rådgivning)

Bestemte virksomhedstyper har krav på at tegne en ansvarsfraskrivelse på deres rådgivningsydelser. Dette er for eksempel virksomheder, som yder juridisk rådgivning og revision.

Formålet med denne forsikringstype er blandt andet at virksomhederne ikke holdes ansvarlig for den forkerte rådgivning, der har medført et tab for den pågældende klient.

Denne artikel skal give dig et overblik over selskabsstiftelse, og hvad det kræver for at stifte et anpartsselskab (ApS). Artiklen vil indlede med at give et kort overblik over de forskellige selskabs- og virksomhedsformer, men guiden tager udgangspunkt i selskabsstiftelse af et ApS.

Skrevet af Kristin Assaad, LegalUp ApS

Virksomhed kontra selskab

Forskellen på en virksomhed og et selskab, er overordnet, at man ved en virksomhedstype hæfter personligt og solidarisk, hvor man ved et selskab, ikke hæfter personligt, men kun med selskabets kapital.

Virksomhedsformer

Enkeltmandsvirksomhed

Er kendetegnet ved:

  • Der kan være er én stifter og ejer.
  • Personlig og ubegrænset hæftelse – hvilket vil sige, at du hæfter med alt, hvad du ejer.
  • Nemt at stifte.
  • Ingen indskudskapitalkrav.

I/S – Interessantskab

Er kendetegnet ved:

  • Minimum to stiftere og ejere.
  • Hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk – her hæftes der for alt hvad man ejer, og der hæftes hver især fuldt ud for den samme gæld. En kreditor kan derfor kræve det fulde beløb hos den ene, såfremt den anden ikke er i stand til at betale.
  • Ingen indskudskapitalkrav.

Selskabsformer

Aktieselskab (A/S)

Er kendetegnet ved:

  • Indskudskapitalkrav på 400.000 kr.
  • Én eller flere ejere/aktionærer.
  • Selvstændig juridisk enhed.
  • Lovpligtigt med en bestyrelse.

Anpartsselskab ApS

Er kendetegnet ved:

  • Indskudskapitalkrav på 40.000 kr.
  • Èn eller flere ejere.
  • Begrænset hæftelse/Ingen personlig hæftelse.
  • Selvstændig juridisk enhed.
  • Ingen krav om bestyrelse.

Iværksætterselskaber (IVS) er ikke længere muligt at stifte, og alle eksisterende skal være udfaset senest 15. april 2021.

Et ApS

Et ApS kan stiftes af én eller flere personer. Kapitalkravet er 40.000 kr., som kan være i form af kontanter eller som apportindskud, hvis der kan dokumenteres aktiver for samme værdi.

Med et ApS hæftes der begrænset, hvilket betyder, at det alene er selskabet, der hæfter med selskabskapitalen. Ved et ApS er man forpligtet til at offentliggøre selskabets regnskab, men revision kan fravælges, hvis selskabet opfylder betingelserne herfor, hvilket mange som udgangspunkt vil gøre.

Nødvendige dokumenter til at stifte et ApS:

Når man skal stifte et ApS, kræves der nogle dokumenter, der skal uploades i forbindelse med registreringen på virk.dk. Dokumenterne er beskrevet nedenfor:

  • Stiftelsesdokument
    • Et stiftelsesdokument angiver forskellige forhold ved stiftelsen af dit ApS. Det fremgår blandt andet hvem ejeren/ejerne og hvordan anparterne er fordelt, hvis flere ejere. Derudover fremgår det også, hvem der skal sidde i selskabets ledelse.
  • Vedtægter
    • Vedtægter er et dokument, der angiver reglerne for selskabet og dets drift. I vedtægterne fremgår blandt andet en beskrivelse af selskabets formål, selskabets regnskabsår samt om selskabets beslutning om bestyrelse.
  • Ejerbog
    • Ejerbogen er en fortegnelse over selskabets aktier, anparter eller information hvem der ejer disse. Ejerbogen skal ikke registreres på virk.dk ligesom stiftelsesdokumentet og vedtægterne, men skal udarbejdes med de korrekte oplysninger.

LÆS OGSÅ: JURA PÅ ABONNEMENT


Bekræftelse af selskabskapitalen

Når man stifter et ApS skal selskabskapitalen på de 40.000 kr. bekræftes. Dette kan gøres hos tre parter; en advokat, en statsautoriseret revisor eller af en bank.

Hele processen beskrevet i trin:

  1. Stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog udarbejdes.
  2. De nødvendige dokumenter uploades i forbindelse med registreringen på virk.dk, hvor stifter/stiftere, ejer/ejere og reelle ejer/ejere ligeledes mv. angives. Der er i denne forbindelse et gebyr på 670,- til erhvervsstyrelsen for at registrere selskabet.
  3. Selskabskapitalen sendes til godkendelse hos én af ovennævnte parter med angivelse af en mailadresse på vedkommende, hvorefter registreringen endeligt kan afsluttes/godkendes på virk.dk, når kapitalen er godkendt.
  4. Din selskabsregistrering behandles nu af erhvervsstyrelsen, som fremsender en mail med CVR -nummer, når registreringen er færdigbehandlet. Dette kan vare fra under 24 timer til 1-2 uger, da Erhvervsstyrelsen har intensiveret deres stikprøvekontrol.

Husk også

Efter at du har modtaget dit CVR-nummer kan du registrere din virksomhed for moms samt import/eksport. Derudover skal du have oprettet en erhvervskonto, hvor de fleste banker kræver, at du har modtaget dit CVR-nummer før du kan opnå en sådan konto.

LegalUp, Jura på abonnement, Jura, Bizz Up Forår 2019, selskabsstiftelse

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du hjælp til at stifte dit ApS, er du altid velkommen til at kontakte LegalUp ApS.

 

Vi kender det alle. Vi har et spørgsmål af juridisk karakter, men derfra og til at kontakte en advokat – der kan være langt. Fordommene står i kø. Særligt omkring pris og hvornår taxameteret starter. Bizz Up har talt med en ny spiller på markedet – LegalUp – som har gjort op med disse fordomme og som desuden har tilbudt gratis retshjælp til iværksættere i flere år.

Tekst: Lise Korsgaard
Foto: Privat

LegalUp, Jura på abonnement, Jura, Bizz Up Forår 2019Kristin Assaad er uddannet Cand.merc.(jur) fra Aalborg Universitet. Hun er indehaver og erhvervsjurist hos LegalUp ApS, og har stor erfaring med juridisk rådgivning til iværksættere og virksomheder. Hendes specialer er erhvervsret, herunder blandt andet selskabsformer- og stiftelse, kontrakter, GDPR og juridisk rådgivning.

Kristin startede LegalUp 1. februar 2019 og har kun få måneders erfaring i selv at være iværksætter, da vi taler med hende. Det betyder dog langt fra at hun er grøn i at starte ting op. Hun har iværksat tre frivillige retshjælp og studenterforeninger med 80 frivillige jura- og erhvervsjurastuderende tilknyttet og har derved kunne starte ud med en stor kundekreds og kontor i både Aalborg og København.

Legalup tilbyder juridiske ydelser, herunder blandt andet abonnementsløsninger, kontraktudarbejdelse og selskabsstiftelser til faste priser målrettet startups, små og mellemstore virksomheder: “Det giver mening at tilbyde en fast pris, der er gennemsigtig og ikke mindst realistisk, da prisen er en afgørende faktor for nystartede virksomheder”, fortæller Kristin Assaad, som ønsker at undgå at de nystartede springer ud i for mange gør-det-selv løsninger, som på sigt kan koste dem rigtig dyrt og i værste fald ødelægge det de er ved at bygge op.

Gratis kan være en god forretning

Kristin Assaad har arbejdet med jura siden 2014, hvor hun startede Retshjælp. I 2016 har hun drevet en frivillig retshjælp for iværksættere kaldet Iværksætterretshjælpen. Her kan potentielle iværksættere og nystartede få gratis rådgivning. Men hvor ligger forretningsmodellen i det? Det har Kristin et helt klart svar på:
“Hvis man hjælper når de er små, så kommer de tilbage når de bliver store”, fortæller Kristin og det har allerede vist sig at være sandt. Mange af de iværksættere som Kristin har hjulpet gratis, kommer nu tilbage, når der skal udarbejdes kontrakter og lignende. Men Kristin vil gerne bygge en endnu tættere relation. Her kommer abonnementsløsningen ind i billedet.
”Jeg vil gerne vokse med mine klienter og være deres in-house jurist out of house”, siger hun.

LegalUp, Jura på abonnement, Jura, Bizz Up Forår 2019

Vil gøre op med de stive jakkesæt

Kristins mission med LegalUp er at bringe juraen ned fra piedestalen og gøre den ligetil, forståelig og let tilgængelig for enhver virksomhed, uanset stadie. Det gør hun blandt andet ved at tilbyde juridisk rådgivning både på abonnement samt til en fast pris pr. ydelse, og altså ikke på den traditionelle timebaseret måde. Derudover er LegalUp en blanding af en digital platform og den traditionelle model, hvor klienterne har adgang til et fysisk kontor med fysiske kompetente jurister og erhvervsjurister. Prisniveauet ligger på en 1/3 del af advokatbranchens priser.

LegalUp, Jura på abonnement, Jura, Bizz Up Forår 2019

Den rette kombination af online og personlige relationer

”Når vi i Iværksætterretshjælpen har måtte sende dem videre til mange af vores gode samarbejdspartnere – advokatfirmaer – har vi mange gange vidst at deres problemstilling ville strande grundet den pris, de får præsenteret, hvilket advokaterne mange gange selv erkender overfor mig”, siger Kristin. Og det er blandt andet en del af årsagen til, at Kristin har startet LegalUp.  Det har været vigtigt for Kristin at nytænke den juridiske rådgivningsform for små og mellemstore virksomheder uden at spare den personlige relation væk. Det har hun gjort ved at kombinere den traditionelle model med den 100% digitale/online model i LegalUp, hvor markedets skarpeste priser indenfor deres specialer tilbydes, men hvor servicen og den personlige kontakt ikke spares væk. ”Jeg elsker iværksætteri, og vil ikke snydes for at høre om mine klienters passion og idéer – intet kan give mig et boost, som når jeg holder møder med ”mine” iværksættere!”, afslutter Kristin Assaad.

Ambitionen for LegalUp er at have fysiske klientkontorer i landets fire største byer, hvoraf Aalborg kontoret ér etableret og kontoret i København ér fundet med opstart inden længe.

FAKTABOKS OM KRISTIN:

  • Kristin er 32 år og uddannet Cand.merc.jur
  • Kristin blev sidste år ligeledes nomineret til Årets Nordjyde.
  • Kontorer i Aalborg og København
  • Specialer: Selskabsstiftelse, kontraktudarbejdelse, GDPR, erhvervsjuridisk rådgivning
  • Målgruppe: Iværksættere, små og mellemstore virksomheder
  • Særlige kendetegn: Fastpriskoncept, juridisk rådgivning på abonnement, 1/3 af prisen ved traditionelle advokatkontorer.

Se mere på  www.legalup.dk