Økonomien er hele grundstenen for virksomhedens fremadrettede overlevelse og det er vigtigt med en god start, så man hurtigere kan begynde at skabe et overskud. Iværksættere kommer ofte i store økonomiske komplikationer når de skal igang med deres nyopstartede virksomheder. Men det kan være svært at overskue regnskabet, loven og bogføring, når man er ny virksomhed på markedet.

Iværksættere under pres

I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er væsentligt under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Det er blevet sværere for virksomheder at overleve blandt andet på grund af den høje konkurrence der er kommet igennem digitaliseringen.

Kun 45,7 procent af danske virksomheder overlever de første tre til fem år som iværksættere og kun fire ud af ti iværksættere synes Danmark har en positiv og stærk iværksætterkultur. Det store problem ligger blandt andet i, at folk går iværksættervejen fordi de ønsker at være selvstændige og kan have svært ved at indse, at de har brug for hjælp til visse punkter angående driften af virksomheden. De færreste iværksættere er en del af et netværk og 37% af iværksætterne har ikke oplevelsen af, at det skal være legitimt at fejle.

Specifik rådgivning er guld

Det skal være mere acceptabelt for start-ups, at søg hjælp til de vanskeligheder de står overfor, for hellere sikre sin virksomheds fremtid den vej, end at den lukker ned efter få år. Flere virksomheder er startet op på netop den baggrund, at gøre det nemmere for blandt andet iværksættere, at overskue økonomien og bogføringen. Hjemmesiden ageras.dk er drevet af visionen om at gennemsigtiggøre markederne for regnskabsydelser og juridisk rådgivning. De hjælper både virksomheder eller private, når de skal finde den helt rette revisor, bogholder, advokat eller jurist. Ageras´ kundeservice består af et professionelt team, der er kvalificeret til at behandle din forespørgsel, og herefter identificere den løsning som imødekommer bedst dine behov.


SE OGSÅ ‘SPØRG REVISOREN‘ FOR MANGE SPØRGSMÅL OG SVAR


Banken kan selvfølgelig altid hjælpe et stykke hen af vejen, men sagsstyring er ikke deres felt. Den gode rådgivning består i at kunne adskille de elementer i økonomien, som balance og avance fra hinanden for at synliggøre levedygtigheden af en idé og derfra hjælpe med at optimere. Man skal som iværksætter huske, at vejleder og kunde sidder på samme side af bordet.

Gå fornuftigt til vækst

Der er mange måder hvorpå du kan opnå en god rådgivning. Nogle vælger at gå til en konsulent, hvilket kan have en enormt stor værdi for den enkelte. Det er dog en løsning som koster. Har du ikke budgettet til at inddrage en konsulent, så kan du med fordel investere i fuldautomatiske regnskabsprogrammer. Det skaber en hvis selvstændighed hos dig som iværksætter og det har en betydning for investering i videre udvikling, som gør dig et skridt foran.

Det er altid nemmere, at overlade en revisor til størstedelen af arbejdet, men for at slippe for uforståelige kvartalrapporter, kan man installere et program, som kan forenkle processen. Meneto.com giver dig alt fra det traditionelle bogholderi til et digitalt bilagsarkiv. Det kan gøres så simpelt, som at downloade et rådgivningsprogram, en app, som automatisk foretager og overtager en lang række processer for virksomheden. Meneto tager sig af hele din bogføring, moms og regnskab til en fast månedlig pris. Alt efter om der er tale om en enkeltmandsvirksomhed eller eventuelt ApS, variere. Hvis du er helt ny på markedet og har en omsætning imellem 1 kr. til 250.000 kr. i en enkeltmandsvirksomhed kommer det til at koste 400 kr. månedligt. Systemet har særligt fået gode anmeldelser for mindre virksomheder eller selvstændige, som på egen hånd ønsker at holde overblikket over økonomien.

Som iværksætter er det vigtigt, at arbejde ekstra hårdt i starten og gå fornuftigt til værks. Der er ingen skam i at opsøge rådgivning og det er særligt vigtigt at udarbejde et stabilt netværk.

Der er mange ting, man skal have styr på som iværksætter, og det kan ofte være uoverskueligt at holde styr på det hele. Derfor har CEO og Founder af Startup Central, Anders Fogh, givet sine 3 bud på hvad du skal have styr på i din startup for at få succes.

 

1. Forretningsplan

Kender du det, at man får en helt fantastisk idé? Det synes man i hvert fald selv, men sådan en idé er ofte meget kortfattet. Ideen er måske en ny app, en ny webshop eller noget helt tredje. Men har du tænkt over alle de elementer, der er i en reel forretning? Her kommer en forretningsplan ind i billedet.

Den første ting som er vigtig, er at du får det nødvendige overblik over din idé.

En forretningsplan består af mange forskellige punkter, som alle har samme formål. Overblik og indblik. Det handler om, at du igennem din forretningsplan får stillet dig selv de kritiske spørgsmål, som er nødvendige at besvare for at kunne se potentialet i en idé. En forretningsplan kan jo også bruges til at overtale andre om at din idé er god, derfor skal den være så udførligt lavet man kommer alle aspekter rundt om ideen.

Kort og godt, din forretningsplan er din virksomheds bibel.

2. Hold styr på dine indtægter og udgifter

Når du så har fået styr på din forretningsplan, som også indeholder dine tanker om indtægter og udgifter, så kommer du til at skulle holde styr på disse.

For at opnå succes som iværksætter er det altafgørende at både kende sine indtægter, men mindst lige så vigtigt sine udgifter. Det er afgørende for overlevelsen af din virksomhed, at der er styr på, hvad der generer indtægt, så du fortsat kan vækste virksomheden. Det er også vigtigt at kende sine cashburners, hvor brænder man penge af? Det er ikke ment som, at man bare bruger penge uden grund, men i en startup virksomhed, bliver der brændt mange penge af på at vækste. Hvad går disse penge til, kunne de bruges anderledes og bedre?

For at kunne holde 100 % styr på ovenstående, er man nødt til at have et program eller et system til det. Et regnskabsprogram er altså afgørende, for at du får succes med din iværksætter virksomhed. Det skal være et program, som er nemt at overskue og selvfølgelig nemt at bruge. Hos Startup Central har vi et samarbejde med Billy, som du også kan få glæde af, hvis du er medlem.

 

3.   Sparring og rådgivning

Som iværksætter er det værste, man kan gøre at tro at man kan alt selv. Det man derimod skal gøre, er at spørge om hjælp. Man skal bruge sit netværk, man skal udnytte enhver mulighed for at spørge andre, som har mere erfaring end en selv. vil som regel gerne hjælpe, det værste der kan ske, er at man får et nej. Hvis man får et nej, så må man bare spørge en anden.

Alternativt er, at man kan tage fat i en konsulent, der kan hjælpe virksomheden med eventuelle spørgsmål. Men dette koster penge, og som iværksætter er det jo ikke lige det, man har mest af.

Derfor er det sidste råd, at man skal bruge sit netværk, og man skal suge alt det sparring og rådgivning til sig man overhovedet kan.

Hos Startup Central hjælper vi iværksættere med alle de ting, der er beskrevet i denne artikel, og vi har et panel af coaches som sidder klar til at hjælpe dig ubegrænset.