Er du den stolte ejer af en webshop, så er der en del at holde styr på for helt praktisk at få den op at køre. I artiklen her finder du nogle tips til, hvordan du kan komme skridtet videre til et overskueligt lager.

Hav en god fragtaftale

Når kunder køber varer på din webshop, er det naturligvis vigtigt, at dine pakker kan blive fragtet hen til kunden. Der er flere forskellige løsninger, som du kan benytte dig af. Det kan f.eks. være en komplet fragtplatform som Webshipper. Med en komplet fragtplatform kan du oprette aftaler med transportører og dermed tilbyde forskellige muligheder til dine kunder. Det kan f.eks. blive leveret på hjemmeadressen eller til en pakkeshop efter eget valg.

Få oversigt over dit lager

At skabe dig et overblik over dit lager kan være ret fordelagtigt, eftersom det kan være med til at optimere driften, hvis dit lager er lettilgængeligt og overskueligt. Få fat på forskellige opbevaringsløsninger alt efter, hvilke produkter du har; det kan være paller, reoler, skabe, kasser eller noget helt femte. Sørg for, at dine varer er placeret f.eks. efter kategori eller med tydelige mærkater på f.eks. dine kasser og reoler, så du hurtigt kan finde frem til det rigtige.

Der er gode metoder til lageroptælling, så du altid ved, hvornår du skal på indkøb. Du kan få automatiske optællingssystemer, som kan fortælle dig antallet af hver vare, så du ikke nødvendigvis selv skal gå rundt og tælle på hver lagerhylde.

En god pakkestation

Dedikér et område på dit lager til pakkestation, hvor du opbevarer kasser og kuverter til forsendelse, emballage, tape, sakse, og hvad du ellers skal bruge. Få fat på en printer, der kan lave ordreoversigter, der skal med pakken, eller som kan lave mærkater med forsendelsesinformation, som skal sættes på, så fragtmændene ved, hvor den skal hen.

En komplet fragtplatform, overskueligt lager og en nem pakkestation kommer du langt med dit lager.